Bornholms Regionskommune

Hvor der i 1980 boede 47.656 på Bornholm, var der pr. 1. januar 2025 kun 38.966 indbyggere, svarende til en tilbagegang på ca. 18 %. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes antallet af indbyggere på Bornholm at fortsætte med at falde. Ifølge fremskrivningen fra 2025 vil befolkningstallet i 2050 komme ned på 34.243.

Når Bornholms Regionskommunes politiske historie skal skrives, skal man længere tilbage end 2007, hvor Strukturreformens kommunesammenlægninger ellers betød mange nye kommuner i Danmark. Bornholmerne var nemlig et skridt foran, da man allerede pr. 1. januar 2003 lagde øens daværende fem kommuner, Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby, sammen med Bornholms Amt og skabte Bornholms Regionskommune. Der var tale om en frivillig sammenlægning, som skete på baggrund af en vejledende folkeafstemning afholdt samtidig i de fem kommuner den 29. maj 2001.

Optakten var en rapport, som kommuneforeningen på Bornholm i efteråret 1999 havde bestilt hos Kommunernes Landsforening (KL), og som ved sin fremlæggelse i januar 2001 bl.a. pegede på muligheden »én ø – én kommune«. Stemmeprocenten ved folkeafstemningen var hele 81, og resultatet var et klart ja til en sammenlægning. Mens 7.242 stemte nej til sammenlægning, stemte ikke færre end 20.579 vælgere ja (74 %).

Andelen af ja-stemmer var lavest i Nexø Kommune (59 %) og højest i Rønne Kommune (85 %). Den endelige sammenlægningslov blev vedtaget i Folketinget i marts 2002, og på årsdagen for folkeafstemningen gik de bornholmske vælgere så til et ekstraordinært kommunalvalg, hvor de valgte det sammenlægningsudvalg, der skulle forberede den nye kommune og fra den 1. januar 2003 være kommunalbestyrelse i Bornholms Regionskommune (kaldet Regionsrådet).

Tre af de siddende borgmestre bejlede til posten som den nye kommunes første borgmester, nemlig Socialdemokratiets borgmester i Rønne, Thomas Thors (som havde vundet spidskandidaturet i kamp mod Nexøs borgmester, Annelise Molin), Venstres amtsborgmester, Knud Andersen, og Borgerlistens Bjarne Kristiansen, som var borgmester i Hasle Kommune. Borgerlisten blev valgets vinder med ni mandater (Socialdemokratiet og Venstre fik hver otte), og Bjarne Kristiansen fik med 6.937 personlige stemmer flere personlige stemmer end de to andre tilsammen. Det endte dog med, at Thomas Thors blev regionskommunens første borgmester, da Socialdemokratiet og Borgerlisten fandt sammen om at pege på ham.

Ved det følgende kommunalvalg i 2005 gik det omvendt; Borgerlisten tabte stort og fik kun to mandater, men i konstitueringen magede det sig således, at det denne gang blev Bjarne Kristiansen, som kunne iføre sig borgmesterkæden. Siden d. 1. januar 2010 har borgmesterposten været tilbage på socialdemokratiske hænder, idet borgmester Winni Grosbøll efter hvert af de tre seneste valg har erobret posten.

Bornholm har tidligere haft stærke lokallister, og flere af disse sluttede sig ved det første valg i kommunen sammen under navnet Borgerlisten, der ville puste ny energi i det politiske liv på Bornholm ved at være tværpolitisk, have fokus på reel borgerinddragelse og varetage også de mindre bysamfunds interesser. Den gode start til trods er lokallisterne næsten væk på Bornholm, og ved kommunalvalget 2017 var kun Bornholmerlisten med ét mandat tilbage. også Kristendemokraterne fik et mandat.

Den 6. november 2020 valgte den da 44-årige Winni Grosbøll at forlade borgmesterposten. Hun havde sagt ja til et tilbud om at blive direktør for Friluftsrådet. Som borgmester blev hun efterfulgt af Thomas Thors (S), praktiserende læge, tidligere borgmester i Rønne fra 1998 og efterfølgende fra 2003 den første borgmester i den nydannede Bornholms Regionskommune. Thomas Thors havde været ude af politik i to valgperioder, men var vendt tilbage ved valget i 2017. Han ønskede ikke bare at være vikar på posten, og d. 24. marts 2021 blev den da 72-årige Thomas Thors valgt som Socialdemokratiets nye spidskandidat i konkurrence med den da 67-årige Claus Larsen-Jensen, tidligere MF og MEP.

På valgdagen d. 21. november 2021 fik Enhedslisten en massiv fremgang. Partiet fik knap hvert tredje mandat på Bornholm med 23,1 procent af stemmerne og syv ud af 23 mandater i Bornholms Regionskommune. Enhedslisten havde tidligere to pladser. Trods det gode valg fik Enhedslisten ikke borgmesterposten. Det blev i stedet den konservative Jacob Trøst, 49 år, politikommissær på Bornholm siden 2020, og politisk debutant. Det Konservative Folkeparti, der rådede over tre pladser, samlede et flertal gennem en konstituering sammen med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Morten Riis fra Enhedslisten fortsatte på viceborgmesterposten, men Thomas Thors (S) valgte at trække sig helt fra politik.

Jacob Trøst var i 2024 sygemeldt med stress i seks uger. Det var dog ikke begrundelsen for, at han den 20. november 2024 meddelte, at han ville stoppe som borgmester med udgangen af valgperioden. Han oplyste, at han ville prøve noget andet i sit arbejdsliv.

Det er øens vilkår, der er omdrejningspunkt for erhvervs- og arbejdsmarkedsforholdene på Bornholm. Mens det andre steder i landet er almindeligt, at detailhandel, håndværk og servicevirksomheder har kunder i de nærliggende kommuner, er den mulighed pga. transporttiden ikke i samme omfang til stede på Bornholm. Det samme gør sig også gældende for tiltrækning af arbejdskraft, hvor der er begrænset mulighed for at rekruttere medarbejdere i andre kommuner. Pendlingsgraden er lav, og en stor del af erhvervslivet er rettet mod at betjene øens befolkning og de mange turister. På trods af at varer typisk skal transporteres med færge, har Bornholm en række betydende eksportvirksomheder inden for fødevarer og maskinindustrien.

Hvor vigtig færgetrafikken er for øen, blev illustreret, da Molslinjen A/S med virkning fra 1. september 2018 vandt udbuddet om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm. Dermed overtog selskabet ruten Rønne-Ystad fra Danske Færger A/S. Ændringen betød lavere billetpriser og flere afgange, men det vakte protester på øen, at den nye færge, Express 1, var mindre sødygtig end forgængerne. Især rettede vreden sig mod, at 4,2 % af de planlagte afgange blev aflyst i årets sidste fire måneder mod 2,0 % i samme periode året før.

Bornholm mistede i kølvandet på finanskrisen i 2008 en del arbejdspladser, og i modsætning til de fleste andre kommuner lykkedes det ikke Bornholm at genvinde det tabte; i november 2016 var der stadig godt 10 % færre beskæftigede end før finanskrisen.

Uddannelsesniveauet på Bornholm er lavere end landsgennemsnittet. I 2024 havde 19,6 % af de 30‑34-årige en grundskoleuddannelse som den højest gennemført uddannelse mod et landsgennemsnit på 12,6 %. Samtidig havde 37,5 % af de 30‑34-årige i 2024 en videregående uddannelse, mens landsgennemsnittet lå på 57,0 %.

Et nyfødt barn i Bornholms Regionskommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 80,7 år. Det er under landsgennemsnittet på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 80,1 % af den voksne befolkning i Bornholms Regionskommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 236.000 kr. i 2023 lå bornholmerne 44.000 kr. under landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.952.000 kr. i 2020, mens landsgennemsnittet var 2.259.000 kr.

• Bornholm
• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Bornholms Regionskommune