CRH er et hormon, der dannes i hypothalamus, og hvis opgave er at stimulere hypofysens udskillelse af hormonet ACTH (kortikotropin), som stimulerer dannelsen af kortisol i binyrebarken.

Faktaboks

Også kendt som

Corticotropin Releasing Hormone (engelsk)

Under normale forhold hæmmer kortisol dannelsen af CRH, således at blodets indhold af kortisol holdes inden for snævre grænser. Frigørelsen af CRH kan øges, når forskellige dele af nervesystemet påvirker hypothalamus, hvorefter dannelsen af ACTH og kortisol stiger som led i organismens forsvar under stress.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig