ernæring ved sygdom

I ilandene ses mangelsygdomme overvejende i forbindelse med tilstande med øget behov, fx under vækst, graviditet og amning, ved sygdom eller hos personer, der indtager en meget ensidig kost, fx alkoholikere og ældre.

De hyppigst forekommende mangeltilstande i Danmark skyldes mangel på jern, folat, jod, B₁-vitamin, C-vitamin eller D-vitamin. Ældre har samme behov for disse næringsstoffer som yngre, men da den fysiske aktivitet og den stofskiftemæssigt aktive fedtfri kropsmasse hos ældre normalt er nedsat, vil energibehovet være reduceret. Det stiller derfor store krav til lødigheden af ældres kost, hvis mangelsygdomme skal undgås.

Akut og kronisk sygdom ledsages næsten altid af nedsat appetit (anoreksi) med risiko for utilstrækkelig fødeindtagelse. Anoreksien kan bl.a. skyldes ændret smagsoplevelse, kvalme, direkte påvirkning af mave-tarm-kanalen (maveinfektion, kræft m.m.) og ophobning af giftige stoffer frigjort fra mikroorganismer, hvide blodlegemer (leukocytter), svulstvæv m.m. Dertil kommer, at der ved mange sygdomme er et øget behov for energi og næringsstoffer, fx ved feber, større operationer, brandsår og kræft. Nogle sygdomme er ledsaget af nedsat optagelse og/eller øget tab af næringsstoffer. Nedsat optagelse ses ved visse bugspytkirtel-, lever- og tarmsygdomme. Øget tab ses bl.a. i forbindelse med store brandsår og kolera, hvor der tabes store mængder næringsstoffer via hhv. sårfladerne og tarmen. Risikoen for at udvikle mangelsygdomme er særlig stor hos personer, der i forvejen har små næringsstofdepoter. I Danmark gælder det for en del ældre, mens store dele af befolkningen i mange ulande vil have små eller tømte næringsstofdepoter.

Næringsstoffer kan inddeles i type 1 og type 2. Type 1 indgår i bestemte stofskifteprocesser, og mangel på disse næringsstoffer medfører specifikke symptomer, mens væksten ikke er væsentligt påvirket. Eksempler er selen, jod, jern, kobber, calcium, mangan og følgende vitaminer: A, B₁, B₂, B₆, B₁₂, C, D, E og folinsyre. Type 2 er nødvendige for vævsopbygningen, hvorfor mangel på et eller flere af disse næringsstoffer medfører stærkt reduceret eller helt ophørt vækst. Eksempler er kvælstof, svovl, livsnødvendige aminosyrer, kalium, natrium, magnesium, zink, fosfor og vand. Organismen indeholder ved tilstrækkelig næringsstofindtagelse depoter af næringsstoffer af type 1, som bruges i tilfælde af svigtende tilførsel, mens der ikke findes tilsvarende depoter af næringsstoffer af type 2. Det er derfor nødvendigt, at alle næringsstoffer af type 2 er tilgængelige samtidig.

For personer i vækst kan mangelfuld ernæring gennem lang tid føre til påvirkning af både vægt og højde. Ved kronisk underernæring ses ofte nedsat længdevækst hos en i øvrigt normalproportioneret person, således at højden er nedsat i forhold til normalhøjden for alderen, mens vægten er normal i forhold til højden. Akut mangel på energigivende næringsstoffer medfører afmagring med reduceret vægt i forhold til højde. Denne tilstand kan hurtigt blive livstruende. Udtalt afmagring (kakeksi) ses i Danmark bl.a. ved nervøs spisevægring (anorexia nervosa) og i slutstadiet af mange sygdomme, fx kræft. Mangelsygdomme hos voksne med afsluttet længdevækst kan påvirke både vægt, kropssammensætning og næringsstofkoncentrationen i vævene.

Mangelsygdomme forebygges og behandles ved at sikre tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer. En tilstrækkelig energiindtagelse via en alsidig kost forebygger mangelsygdomme hos langt størstedelen af indbyggerne i ilandene. Hos risikoindivider kan der være behov for mineral- og vitamintilskud som en midlertidig eller evt. permanent løsning. Et eksempel er D-vitamintilskud givet til ældre for at nedsætte risikoen for knogleskørhed. Hvis en større befolkningsgruppe er i risiko for at udvikle en mangelsygdom, kan en berigelse af visse fødevarer med det pågældende næringsstof komme på tale. Et eksempel er jodberigelse af køkkensalt, som anvendes i en del lande. I Danmark berigede man indtil 1987 mel med calcium og jern.