Christian B. Anfinsen var en amerikansk biokemiker af norsk afstamning. Han modtog Nobelprisen i 1972.
Ved systematiske undersøgelser af enzymet ribonuklease har han bidraget afgørende til at opklare sammenhængen mellem proteiners struktur og funktion. Han modtog derfor i 1972 Nobelprisen i kemi sammen med amerikanerne Stanford Moore og William H. Stein.
Anfinsen udførte dele af sit grundlæggende arbejde på Carlsberglaboratoriet i København, først som student 1938-1940 og senere som gæsteprofessor 1954-1955.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.