Collstropgrunden (forurening)

Det meste af dette område er i dag forurenet. Til imprægneringen af telefonpæle og elmaster er der gennem årene anvendt bl.a. kobber, arsen, chrom, fluor og diniprophenol.

Det vurderes, at jorden er forurenet med omkring 105 tons arsen, 50 tons chrom og 60 tons kobber.

Forureningen af grunden har været kendt i mange år. Den blev påvist, da DGU (i dag GEUS) gennemførte en undersøgelse i 1977. På den baggrund krævede kommunen af Skovstyrelsen, at området frem til 1984 kun måtte bruges til skovdrift uden jordbearbejdning.

Området blev efterfølgende plantet til med skov af bl.a. birk og eg. Træerne trivedes ikke, men var præget af udbredt misvækst.

Frederiksborg Amt gav i 1989 Skov- og Naturstyrelsen påbud om at gennemføre en omfattende undersøgelse af området samt at foretage afværgeforanstaltninger.

På baggrund af undersøgelsen blev det vurderet, at der var koncentrationer af arsen i jorden på over 40 mg per kilo i den øverste meter på op mod 90 procent af området. I flere hotspotområder var der over 100 mg per kilo i ned til 4 meters dybde.

De første afværgeforanstaltninger blev udført i 1990, hvor flere hundrede jerntromler i området blev gravet op. Næsten halvdelen af dem var helt eller delvis fyldt med slam fra træimprægneringen. Slammet indeholdt 50 procent tungmetaller.

Der har i årtier været forbud mod adgang til grunden, som er indhegnet for at forhindre, at mennesker kommer i kontakt med de giftige stoffer i jorden. Region Hovedstaden har i en årrække overvåget spredningen af arsen til vandløb og naturen uden for området.

I perioden 2021-2023 blev der gennemført omfattende undersøgelser af Collstropgrunden for at fastlægge omfanget og spredningen af forureningen. I undersøgelserne indgik omkring 400 boringer og 4.000 jordprøver.

Undersøgelsen viste, at der i dag foregår en mindre spredning af arsen via regnvand og grøfter.

Det er især forureningen med arsen, der vækker bekymring for vandmiljøet. Arsen er et grundstof, som ikke kan nedbrydes til noget uskadeligt. Samtidig er forureningen for omfattende til, at jorden kan graves bort og behandles.

Region Hovedstaden arbejder derfor med en løsning i to etaper. I første etape skal afværgeforanstaltninger som afgravning af arsenholdigt slam i grøfter bremse spredningen af forureningen.

I anden fase søges en permanent løsning ved at binde forureningen i jorden på grunden samt bortgrave den mest forurenede jord. Denne metode er ved at blive udviklet og ventes ikke at kunne tages i brug før hen mod 2030.

Den samlede pris for at håndtere forureningen med Collstropgrunden skønnes at være 270 mio. kroner (2024), men skønnet er forbundet med stor usikkerhed.

Collstrop har også efterladt forurenede grunde andre steder i landet, men grunden i Nordsjælland er den mest forurenede.

• generationsforureninger
• jordforurening