Region Hovedstaden

Region Hovedstaden.

Af Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller.

Region Hovedstaden er en forvaltningsenhed, der blev oprettet som led i Strukturreformen. Reformen blev vedtaget i Folketinget i juni 2004 og trådte i kraft d. 1. januar 2007. Her blev Danmarks 14 amter nedlagt og afløst af fem regioner. Fra 1. januar 2027 vil de være reduceret til fire regioner.

I Region Hovedstaden indgik Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Herudover omfatter regionen Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune , der begge op til 2007 stod uden for den amtskommunale inddeling. Samtidig indgik Bornholm, der frem til 2003 udgjorde Bornholms Amt, men herefter blev til Bornholms Regionskommune.

Region Hovedstaden kom dermed fra 2007 til at rumme 29 kommuner og fik hovedsæde i Hillerød. Regionsrådet har 41 folkevalgte medlemmer.

Der var 1.930.793 indbyggere i regionen d. 1. januar 2025 svarende til over 30 procent af landets befolkning.

Regioners helt dominerende hovedopgave er sundhedsvæsenet. I 2020 brugte Region Hovedstaden 37,8 mia. kr. på sundhedsområdet. Regionen driver også en række institutioner for udsatte grupper og har opgaver indenfor regional planlægning af bl.a. kollektiv trafik. Regioner kan ikke selv udskrive skat men finansieres af bidrag fra stat og kommuner.

Region Hovedstaden sammenlægges fra 1. januar 2027 med Region Sjælland under navnet Region Østdanmark. De 47 medlemmer vælges ved regionsrådsvalget i november 2025. De to regionsråd fortsætter med de nuværende medlemmer gennem 2026. Den nye region får hovedsæde i Sorø, det hidtidige hjemsted for Region Sjælland.

Regionsrådets politiske sammensætning

Det første kommunal- og regionalvalg efter den nye opdeling blev afholdt d. 15. november 2005.

Ved det første valg til Region Hovedstaden i 2005 var Vibeke Storm Rasmusen spidskandidat for Socialdemokratiet. Hun havde været amtsborgmester i Københavns Amt siden 1994 og blev med 47.000 personlige stemmer topscorer ved valget i Region Hovedstaden i 2005. Efter en stemmeaftale med SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev hun den første formand for Region Hovedstaden – og samtidig den første kvindelige regionsrådsformand i Danmark.

Efter valget i 2009 forsøgte SF’s spidskandidat Andreas Røpke at vælte Vibeke Storm Rasmussen ved at lave en konstitueringsaftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Aftalen førte til kritik, og SF trak sig fra aftalen efter intern diskussion. Partiet endte med at indgå en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at støtte Vibeke Storm Rasmussen som regionsrådsformand i endnu en periode.

Vibeke Storm Rasmussen genopstillede ikke ved valget i 2013, hvor den da 39-årige Sophie Hæstorp Andersen var Socialdemokratiets nye spidskandidat og blev ny formand for Regionsrådet. Sophie Hæstorp Andersen blev genvalgt i 2017 med 60.162 personlige stemmer.

Efter at Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen havde meddelt sin afgang d. 19. oktober 2020, blev Sophie Hæstorp Andersen valgt som Socialdemokratiets nye spidskandidat i Københavns Kommune. Sophie Hæstorp Andersen blev som regionsrådsformand afløst af Lars Gaardhøj (S).

Socialdemokratiet har ved valgene 2005-17 været det dominerende parti med 12-13 pladser ud af de 41. Venstre har ved valgene fået 6-8 pladser. Socialdemokratiet tabte fire pladser ved valget, men blev stadig størst, og den nye regionsrådsformand Lars Gaardhøj kunne fortsætte.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved Regionrådsvalg i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021 i Region Hovedstaden*

	2005	2009	2013	2017	2021
A. Socialdemokratiet	13	12	13	13	9
B. Radikale Venstre	5	3	3	3	5
C. Det Konservative Folkeparti	6	6	5	5	10
D. Nye Borgerlige	-	-	-	0	1
F. Socialistisk Folkeparti	3	8	2	3	4
I. Liberal Alliance	-	0	1	2	0
K. Kristendemokraterne	0	0	0	0	0
O. Dansk Folkeparti	3	4	4	3	1
V. Venstre	8	6	8	6	5
Ø. Enhedslisten	3	2	5	4	6
Å. Alternativet	-	-	0	2	0
I alt	41	41	41	41	41
Kvinder	18	20	19	16	20
Mænd	23	21	22	25	21
Stemmeprocent	65,6 %	62,2 %	68,4 %	67,5 %	64,7 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/AKVA3 SAMT KMDVALG.DK

Regionens hovedopgaver

Blandt de 37,8 mia. kr. i sundhedsudgifter i 2020 var de største poster de somatiske sygehuse med 24,2 mia.kr., psykiatrien med 3,3 mia. kr. og almen lægehjælp med 2,7 mia. kr.

Regionsrådet vedtog i 2019 Hospitalsplan 2025, der beskriver en udvikling præget af øget specialisering og samling af akutfunktionerne på fire store akuthospitaler fordelt på planområderne Nord (Nordsjællands Hospital), Midt (Herlev og Gentofte Hospital), Syd (Amager og Hvidovre Hospital) og Byen (Bispebjerg Hospital). Hertil kommer Bornholms Hospital.

Rigshospitalet er det største og højest specialiserede hospital under Region Hovedstaden. Det betjener hele regionen og har samtidig en række lands- og landsdelsfunktioner.

I perioden 2019-24 har regionen en stor byggeaktivitet på hospitalsområdet, som delvist er finansieret af den statslige kvalitetsfondspulje til bygning af nye sygehuse. Der er herunder store om- og tilbygninger på Bispebjerg, Herlev og Hvidovre Hospitaler. Syd for Hillerød opføres et helt nyt hospital.

Psykiatrien i Region Hovedstaden har sin egen organisation adskilt fra det somatiske sygehusvæsen. Hver af regionens planområder har et eller flere psykiatriske centre.

Regionsrådet besluttede i 2013 at indføre et samlet visiteret akutberedskab med virkning fra 1. januar 2014. På 1813 er det sygeplejersker, som tager telefonerne og søger at sikre, at patienterne henvises til det rette tilbud på effektiv vis.

I 2016-17 tog Region Hovedstaden og Region Sjælland et nyt it-system i brug under navnet Sundhedsplatformen. Det er en patientjournal, der samler oplysninger om den enkelte patient og rummer en række værktøjer til styring og planlægning.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Region Hovedstadens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.