Danmark – trafikanlæg (Telenet), Det danske telenet har i byområderne tradition for at være blandt verdens førende i kvalitet og dækningsgrad. I 1970'erne indførtes automatiske centraler, der sammen med andre forbedringer etablerede et nationalt net af ensartet høj standard. I 1980'erne indledtes en udbygning af hovednettet med lyslederkabler, hvis kapacitet er mere end tusind gange større end kobberkablernes. I slutningen af årtiet etableredes transmissionsstationer for mobiltelefoner, der i første halvdel af 1990'erne blev gjort landsdækkende. I 2001 oversteg antallet af mobiltelefonabonnenter antallet af abonnenter med fastnettelefon, og Danmark havde i 2003 5 mio. abonnenter med mobiltelefon og 3,6 mio. fastnetabonnenter; i forhold til befolkningstallet er det for begge telefontyper et af de største tal på verdensplan. I 2005 havde 74% af husstandene og så godt som alle virksomheder en opkobling til internettet, og 82% af virksomhederne havde egen hjemmeside.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.