Første optog var Christian 4.s og den udvalgte prins’, der akkompagneret af en paukeslager og 10 trompetister fremviste i alt ni vogne med forskellige motiver, der henviste til musik, handel, tid og forskellige overgange, særligt krig og fred som hinandens afløsere. Motiverne var hentet i antik mytologi og historie og demonstrerede på den måde, at den danske konge og hans hof var bekendt med Europas storslåede fortid. Det understregedes yderligere af, at kongen og prinsen selv optrådte som to berømte, romerske feltherrer, henholdsvis Scipio Africanus og Lucius Cornelius Asiaticus. Første triumfvogn henviste til historien om Kong Midas, der i valget af satyren Pans musik over Apollons blev straffet med æselører.
Anden vogn viste havmanden Proteus ridende på havmanden Triton, der var udformet som et havvæsen. Dette motiv henviste til fortællingen om Proteus' evne til at forvandle sig til alskens dyr, hvilket skulle vise, at menneskets liv på jorden grundlæggende er præget af foranderlighed.
Som en naturlig forlængelse af denne fortælling fulgte fire vogne, der viste de fire menneskealdre: barndommen, ungdommen, voksenlivet eller ’manddommen’ og endelig alderdommen. Alderdommen blev opfattet som den fredselskende tid, hvor mægtige og virile mænd falder til ro og besinder sig på fred. I denne vogn sad en person udklædt som en aldrende kejser Augustus, i hvis sene alder freden herskede i Romerriget og Kristus blev født. Augustus var flankeret af Concordia, dvs. personificeringen af enighed, og hun holdt et skilt med påskriften ”bella gerant alii”, dvs. ’lad andre erklære krig’.
Fokusset på krig og fred blev yderligere understreget af den følgende, syvende vogn, der var udformet som et Janustempel. Janus med de to ansigter stod foran templets lukkede døre og holdt en gylden nøgle i den ene hånd. Efter Janustemplet fulgte den såkaldte ’politiske vogn’, hvori Minerva sad bagerst og den romerske sagnkonge Numa Pompilius i midten. Numa var endnu en henvisning til fred, idet hans regeringstid var kendt som fredelig.
Herefter fulgte kongen og den udvalgte prins i deres romerske dragter i følgeskab med hjælpere, som bar deres lanser. Som afslutning på optoget kom en sidste triumfvogn i form af et skib, der henviste til søhandel og dens betydning for det danske rige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.