Bela Lugosi i rollen som Dracula i Tod Brownings film af samme navn fra 1931.

Dracula er utvivlsomt den mest berømte vampyrfigur nogensinde, selvom han langt fra var den første. Dracula er så populær, at vampyren som fantasivæsen forstås som lig med ham — hugtænder, kan transformere sig til ulv og tåge, afskyr hvidløg og krucifikser, m.m. Dette er dog langt fra tilfældet, og vampyrfigurer som Carmilla (fra Carmilla) og Varney (fra Varney the Vampire) adskiller sig signifikant fra Dracula.

Dracula er hovedpersonen i den irske forfatter Bram Stokers roman Dracula (1897) om den 500-årige, transsylvanske vampyr grev Dracula. Draculafiguren var inspireret af den rumænske middelalderfyrste Vlad 3. Ţepeș' liv og den karismatiske skuespiller Henry Irving, som Stoker var sekretær for.

Romanens skildring af victorianismens undertrykte seksualitet og en vellykket kombination af dæmonisk forførelse, historiske fakta og en realistisk stil etableret gennem brevromanen skabte en af populærkulturens største myter. Den har affødt mere end 160 film samt diverse teaterstykker og en tegneserie.

Filmatiseringer

Christopher Lee i rollen som Dracula i Terence Fishers film af samme navn fra 1958.

Filmatiseringerne af Dracula og brugen af Draculafiguren i utallige film har været en stor del af figurens popularitet og udspredelsen af kendskabet til Dracula og vampyrgenren som et hele.

Tidlige filmatiseringer

En af de tidligste og mest succesfulde filmatiseringer var F.W. Murnaus ekspressionistiske stumfilm Nosferatu — Eine Symphonie des Grauens (1922, Nosferatu), og den hidtil mest kendte er Tod Brownings Dracula (1931), hvor ungareren Bela Lugosi gav figuren dens klassiske udformning som charmerende aristokrat og kvindeforfører iført kjolesæt og kappe. Lugosis version af Dracula var skelsættende og trækker tråde op til i dag.

Hammer Horror og klassiske filmatiseringer

Den britiske skuespiller Christopher Lee fremhævede vampyrens aggressivitet og erotiske udstråling i Terence Fishers (1904-1980) Dracula (1958) og otte efterfølgende film. Blandt senere film kan nævnes John Badhams (f. 1939) kærlighedsdrama Dracula (1979), Werner Herzogs Nosferatu: Phantom der Nacht (1979, Nosferatu — Vampyren) og Francis Ford Coppolas Bram Stoker's Dracula (1992).

Af danske filmatiseringer findes tv-serien Draculas ring (1978).

2000’erne

Der er altid blevet produceret Dracula-film, og selvom man kan sige, at der eksisterer faser i disse filmatiseringer, så har der aldrig været dødvande i produktionen af Dracula-film. Hvor tro disse filmatiseringer har været, har dog svinget meget, og der har været en tendens til at lave ganske frie fortolkninger i de senere år.

Dracula 2000 (2000) opdaterer fortællingen til samtiden og placerer handlingen i New Orleans, for at trække på Interview with the Vampire-filmatiseringen fra 1994. Van Helsing (2004) er en actionfilm, hvor Dracula optræder blandt en lang række andre klassiske monstre. I Dracula 3000 (2004) placeres Dracula i rummet. Dracula Untold (2014) er en af de mere ambitiøse Dracula-film, som uddyber Draculas forhistorie som Vlad 3. Ţepeș som en fantasy-film, omend med begrænset succes.

I 2020’erne kom der en række film og tv-serier, som tog udgangspunkt i Draculafiguren, men udvidede karaktererne og Stokers klassiske fortælling. Renfield (2023) er en campet komedie, hvor Nicolas Cage spiller Draculas tjener Renfield. The Last Voyage of the Demeter (2023) udvider sørejsen med skibet Demeter fra Transylvanien til Whitby og følger den fortabte besætnings sidste rejse. Dracula (2020) er BBC og Netflix' filmatisering og videreførelse af Stokers roman af Mark Gatiss og Steven Moffat, som også lavede Sherlock (2010-2017) for BBC. Her spiller den danske skuespiller Claes Bang en campet, homoerotisk version af Dracula.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig