ELISA (ionlagerring)

ELISA blev bygget og indkørt i slutningen af 1997. Den var på det tidspunkt enestående, idet den var den eneste lagerring i verden, der udelukkende benyttede elektriske felter til afbøjning, styring og fokusering. Dette førte da også til, at dens designer, Søren Pape Møller, modtog European Accelerator Prize i 1998. ELISA er senere blevet kopieret og modificeret, så der i 2023 er ca. 10 sådanne lagerringe i verden.

Indtil ELISA kom i drift, blev ioneksperimenter, der krævede en lagerring, udført på ASTRID. Gradvist overtog ELISA alle ioneksperimenter, og derefter blev ASTRID udelukkende brugt som elektronsynkrotron med henblik på produktion af synkrotronstråling.

Der er flere fordele ved en elektrostatisk lagerring:

• Den er meget billig at konstruere, da den ikke skal bruge store og tunge elektromagneter med tilhørende kobberspoler og store strømforsyninger. Det gør det muligt for forskningsinstitutioner med et begrænset budget også at have en lagerring.
• Den kræver ikke meget plads; ELISA er ca 7,6 m i omkreds.
• Den bruger meget lidt strøm i forhold til en lagerring, der benytter elektromagneter.
• Den kan lagre partikler uafhængigt af deres masse.

En ulempe er, at en elektrostatisk lagerring kun kan lagre ioner, og kun med forholdsvis lav energi.

ELISA er udformet som en klassisk væddeløbsbane, nemlig som to halvcirkler forbundet af to lige strækninger. I ELISA er radius af afbøjningen i enderne 250 mm. Afbøjningerne er to sæt af kurvede afbøjningsplader, der afbøjer ionstrålen 160 grader. Før og efter disse plader er der 10 graders afbøjningsplader, således at strålen i alt afbøjes 180 grader i hver ende af maskinen.

De lige strækninger er ca 3 m lange, og der er kvartsvinduer i forlængelsen af de lige strækninger, så man kan bringe en laserstråle til at overlappe ionstrålen.

• ASTRID2
• accelerator
• lagerring

• ASTRID2-anlæggets side om ELISA (på engelsk).
• Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA er en artikel på dansk skrevet for elever i 3.g.