Ernesto Teodoro Moneta var en italiensk journalist og fredsaktivist. Han modtog i 1907 Nobels Fredspris sammen med den franske professor i international ret Louis Renault.
Ernesto Teodoro Moneta var i perioden 1867-1896 redaktør for avisen Il Secolo i Milano. Han deltog som officer i de italienske uafhængighedskrige, men trak sig tilbage fra hæren i 1866. Krigserfaringerne gjorde ham til pacifist, og han blev aktiv i fredsarbejdet, ligesom han propaganderede for fred i sine aviser. Moneta støttede dog Italiens indtræden i 1. Verdenskrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.