Etah er en nedlagt boplads i Inglefield Land, på nordsiden af Foulke Fjord. Inden fraflytningen i begyndelsen af 1950’erne var Etah, der ligger tæt på Grønlands vestligste punkt Kap Alexander, verdens nordligste boplads (78°19′N; 72°38′V).

Faktaboks

Også kendt som

Iita på grønlandsk.

Etah ligger ved Nares Stræde, kun 50 km fra Ellesmere Island og var indgangen til Grønland for flere indvandringsbølger fra Canada. I 2006 blev der da også fundet et langhus fra Dorset-kulturen ved Etah.

Adskillige polarekspeditioner har benyttet Etah som udgangspunkt eller mellemstation, bl.a. Robert Peary og Knud Rasmussen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig