Frederik 9. (konge af Danmark)

Prins Frederik blev født den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby, lidt nord for København i sin oldefar kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var prins Christian til Danmark (den senere Christian 10.), ældste søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise af Sverige (senere kong Frederik 8. og dronning Louise). Prins Frederiks mor var Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin (1851-1897) og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland (1860-1922).

Prins Frederik voksede op sammen med sin eneste bror prins Knud. De tilbragte det meste af deres barndom og ungdom i Christian 8.s Palæ på Amalienborg, Sorgenfri Slot og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus og i villaen Klitgården ved Skagen, som kong Christian 10. opførte i 1914.

Den 14. maj 1912 døde kong Frederik 8. Prins Frederiks far besteg tronen som kong Christian 10., og prins Frederik blev nu kronprins.

I modsætning til mange af sine forgængere valgte Frederik 9. at gøre karriere indenfor Søværnet i stedet for i Hæren. Han blev uddannet på Søværnets Officersskole og Københavns Universitet. I 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han elskede livet til søs, og som mange sømænd var han rigt tatoveret.

Som kronprins gennemgik han Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral.

Kong Frederik 9. elskede tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet. Som aktiv roer i Studenternes Roklub gennem mange år stiftede han ligeledes mange varige venskaber.

Kong Frederik 9. var ikke bange for at bande, og det var højest sandsynligt også noget, han havde lært i forbindelse med sin tid i Søværnet. Dronning Margrethe 2. har flere gange fortalt, at han bandede en hel del: ”Det vil jeg fandme ikke have” eller ”Det er sgu for galt!”.

I 1922 var kronprins Frederik kortvarigt forlovet med den græske prinsesse Olga (1903-1997). Kronprinsen var endda rejst til Grækenland for at møde Olgas familie og for at få taget officielle forlovelsesfotografier. Efter kun få måneder valgte de imidlertid at bryde forlovelsen. De var ikke et oplagt match, da det kom til stykket. Christian 10. var blevet rasende, da han hørte om sønnens forlovelse. Nyheden havde været et offentligt anliggende, og Berlingske Tidende havde blandt andet haft en stor og flot forside om forlovelsen og det unge par.

I 1930'erne mødtes kronprins Frederik og prinsesse Ingrid hinanden flere gange. De skrev breve til hinanden og talte ofte i telefon. At de under hans besøg i Stockholm i 1935 skulle mødes endnu en gang, var ikke noget tilfælde. For selvom de havde haft held til at holde deres kontakt hemmelig, var rygterne begyndt at svirre.

Kort inden kronprins Frederiks tur til Stockholm havde Berlingske Tidende skrevet, at de to var blevet forlovet. Det havde kronprinsens far, kong Christian 10., ikke billiget, for royale forlovelser skulle offentliggøres af kongen og ikke pressen. Kronprins Frederik var nervøs for, hvordan prinsesse Ingrid havde reageret på avisforsiden. Men da de mødtes i Stockholm, var hun ikke vred. "Sæt dig her", sagde prinsesse Ingrid og gjorde tegn til, at kronprins Frederik skulle sætte sig ved siden af hende. Den aften i Stockholm blev de forlovet.

Samme år, den 24. maj 1935, blev de gift i Storkyrkan i Stockholm. Festlighederne strakte sig over seks dage, og der blev både festet i Stockholm og København.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik 8.s Palæ på Amalienborg som deres residens, mens Gråsten Slot blev indrettet som deres sommerbolig.

Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse af Danmark, fik kronprinseparret deres første barn, prinsesse Margrethe. Prinsesse Margrethe blev et lyspunkt i en mørk tid. Under Besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller kørende på cykel. Det blev for mange et symbol og samlingspunkt. Herefter fulgte prinsesse Benedikte, der blev født den 29. april 1944, og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie.

Kronprins Frederik fungerede allerede som regent for sin far i perioden 1942-1943. Kong Christian 10. var kommet til skade efter et fald fra sin hest i oktober 1942. Det er også i denne periode, at man finder kronprins Frederiks nok mest direkte indgriben i politiske forhold. Om aftenen den 7. november 1942 indkaldte han repræsentanterne for Folketingets partier for at høre, om de kunne samles om det nye forslag til statsminister: Erik Scavenius.

Kronprins Frederik spillede i denne periode en væsentlig rolle som politisk samlingspunkt. Han viste ved flere lejligheder politisk mod og vandt anerkendelse for sit danske sindelag og sin respekt for det parlamentariske system.

Ved Christian 10.s død den 20. april 1947 overtog Frederik 9. tronen. Han blev udråbt til konge fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Knud Kristensen. Ved udråbelsen holdt kong Frederik 9. en kort tale, hvor han også proklamerede sit valgsprog: "Med Gud for Danmark."

Kong Frederik 9. var den første danske konge, der gav konsekvent afkald på politisk indflydelse. Han definerede i høj grad rollen som en moderne monark i Danmark.

Kongens regeringstid var sammenfaldende med en af de største og hurtigste omstillingsperioder i Danmarks historie. Det danske samfund gik fra at være et landbrugssamfund til et velfærdssamfund. Samtidig blev den ældre neutralitetspolitik i lyset af 2. Verdenskrigs erfaringer afløst af en aktiv alliancepolitik. Som konsekvens af 1960'ernes højkonjunktur kom kvinderne også ud på arbejdsmarkedet og opnåede på afgørende punkter den ligestilling, som deres mødre og bedstemødre længe havde kæmpet for. Danmark blev kort sagt moderne, og det stillede helt nye krav til monarkiet og dets tilpasningsevne.

Frederik 9. og dronning Ingrid moderniserede monarkiet. På mange måder inviterede kongeparret folket indenfor murene på Amalienborg. Samtidig havde især dronning Ingrid et blik for det symbolske ved kongehuset.

I sin væremåde var Frederik 9. djærv og ligefrem. Han ejede en medfødt evne til at tale med de fleste uden en formel stivhed. En del skyldtes uden tvivl hans uddannelse i Søværnets uformelle miljø, som han hele livet følte sig knyttet til. Dertil kom også hans udprægede kærlighed til musikken. I kong Frederik 9.s regeringstid forsvandt den formelle stivhed, som havde præget kong Christian 10.s hof.

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid blev et spejlbillede af den demokratiseringsproces og standsudjævning, som netop da prægede det danske samfund. I kraft af den afslappede og kærlige omgangsform i den kongelige familie, som kongeparret i modsætning til tidligere gerne lod offentligheden få indblik i, blev kongefamilien et populært spejlbillede på den danske kernefamilie, således som den udviklede sig i takt med moderniseringen.

Tronfølgeloven blev i 1953 ændret, således at kong Frederik 9.s ældste datter kunne efterfølge ham. Ved kong Frederik 9.s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende, som fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark.

Da kong Frederik 9. og dronning Ingrid kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederik 9.s yngre bror arveprins Knud og herefter til hans ældste søn, prins Ingolf.

Folketinget havde i en række år overvejet en grundlovsændring, men havde holdt sig tilbage, fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. I 1950'erne var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. Den daværende regering foreslog så at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, da den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget og trods kongehusets store popularitet blev Grundloven kun vedtaget med 46 % af stemmerne. Den nye lov ændrede tillige de 45 % til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det ikke lykkedes at få forslaget vedtaget.

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, hvilket indebar, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent herefter kunne arve tronen. Mandlige efterkommere bevarede dog en førsteret til tronen.

Kong Frederik 9. var den første konge til at holde de tv-transmitterede nytårstaler. I sine nytårstaler huskede han altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. I 1958 blev Frederik 9.s nytårstale rykket fra den 1. januar til den 31. december, hvilket siden har været tradition.

Kong Frederik 9. dyrkede bodybuilding hjemme på Amalienborg. Det foregik med vægte, og træningen stod den engelske gymnastiklærer George H. Walsh for. Træneren boede i London, hvorfor korrespondancen måtte foregå per post, således at kong Frederik 9. sendte billeder af sine fremskridt, hvorefter træneren tilrettelagde træningsprogrammet.

Kong Frederik 9.s træningsbilleder blev lækket og bragt henover fire sider i det amerikanske ugeblad Life Magazine i 1951.

Kong Frederik 9. blev som barn taget med i Det Kongelige Teater, hvor han især blev fascineret af musikken til forestillingerne. Oppe i kongelogen sad den unge prins Frederik med et perfekt udsyn til orkestergraven og holdt øje med musikerne. Ofte medbragte han noderne til musikken og sad og fulgte med i løbet af forestillingen.

Til at begynde tog han selv en cigarkasse med, som han kunne sætte fødderne på, så noderne bedre kunne ligge på hans ben. Efter kort tid fik Det Kongelige Teater syet særlige små skamler til formålet. Skamlerne står stadig i kongelogen.

Kong Frederik 9. var en kompetent pianist og dirigent, og han mestrede et bredt, klassisk repertoire. Han optrådte ikke offentligt, men dirigerede ofte ved privatopførelser, især Det Kongelige Kapel, som hvert år gav kongen en koncert i fødselsdagsgave.

Kort tid efter at Frederik 9. havde holdt sin nytårstale ved årsskiftet 1971/1972, blev han alvorligt syg.

Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972 på Kommunehospitalet i København. Den følgende dag udråbte statsminister Jens Otto Krag hans datter til dronning Margrethe 2. fra Christiansborg Slots balkon.

• kongerækken i Danmark
• Danmarks kongehus
• dronning Ingrid
• dronning Margrethe 2.
• prinsesse Benedikte
• eksdronning Anne-Marie
• kong Christian 10.
• dronning Alexandrine
• arveprins Knud
• tronfølge
• Danmarks historie 1901-1940
• Danmarks historie 1940-1945
• Danmarks historie 1945-2001