Gorm Greisen

Gorm Greisen er født og opvokset i Rungsted. Han blev læge fra Københavns Universitet i 1976 og læste samtidig datalogi, hvor han opnåede en bachelorgrad i 1974. Fra 1976 til 1977 var han læge i Kiruna og Kalmar i Sverige. I årene 1977-1978 var han i Antwerpen i Belgien på Institut Prince Leopold, hvor han blev uddannet i tropemedicin. Herefter arbejdede han som District Medical Officer i to år i Namwala i Zambia.

Fra 1980 til 1982 var Greisen reservelæge ved neonatal-afdelingen på Rigshospitalet og klinisk assistent 1982-1985. Fra 1985 til 1990 blev han uddannet ved børneafdelinger på hospitaler i København, og han blev speciallæge i pædiatri i 1989. I 1991 blev han overlæge på Rigshospitalets neonatal-afdeling, der fra 2024 hedder Afdelingen for intensiv terapi af nyfødte og mindre børn. Gorm Greisen var klinikchef i årene 2001-2012.

Gorm Greisen blev dr.med. ved Københavns Universitet i 1989 med afhandlingen Cerebral blood flow in mechanically ventilated preterm infants. Samme sted blev han i 1998 professor i pædiatri, og 2009-2012 var han viceinstitutleder for Institut for gynækologi, obstetrik og pædiatri. 2013-2019 var han ordførende professor i pædiatri ved Institut for Klinisk Medicin.

I 2021 overgik Gorm Greisen til en funktion som professor emeritus og ulønnet overlæge ved Rigshospitalets Afdelingen for intensiv terapi af nyfødte og mindre børn.

Gorm Greisens forskning har især koncentreret sig om årsager til hjerneskade hos tidligt fødte børn, betydningen af barnets vækst før og efter fødslen, ligesom han har lavet opfølgningsstudier af børnene for at belyse risiko for senfølger.

I disputatsen målte Gorm Greisen hjernens blodgennemstrømning hos tidligt fødte børn med en metode, som var udviklet af Niels Lassen. Blodgennemstrømningen var meget lavere end ventet, mens reaktionen på ændringer i blodtrykket (hjernens autoregulation) og blodets indhold af CO₂ var normal. Senere påviste han, at for kraftig respiratorbehandling kunne medføre spastisk lammelse, netop på grund af CO₂-effekten.

I 2009 dannede Greisen en europæisk forskergruppe for at undersøge, om overvågning af hjernens iltning i dagene efter fødslen kan mindske risikoen for hjerneskade og senfølger hos ekstremt tidligt fødte børn. Efter mange forarbejder viste et klinisk forsøg med deltagelse af 70 hospitaler i 17 lande, at effekten næppe er ret stor.

Gorm Greisen har været leder og medlem af talrige europæiske forsknings- og uddannelsesprojekter. Han var præsident for European Society for Paediatric Research 1998-1999 og for International Pediatric Research Foundation 2001-2004.

Gorm Greisen har vejledt mange unge forskere til bachelor, master og ph.d.-grader gennem tiden, og han har samarbejdet interdisciplinært med sygeplejersker, ingeniører, psykologer, antropologer og læger fra andre specialer som obstetrik, føtal- og reproduktionsmedicin, neurofysiologi, radiologi, nuklearmedicin, infektionsmedicin og kardiologi. Gorm Greisen har publiceret over 400 videnskabelige artikler, inklusive højt citerede artikler, der har haft betydning for områdets udvikling og diagnostik med bedre behandling af de små patienter nationalt og internationalt.

Gorm Greisen har været en markant stemme på det medicinske videnskabsetiske område, og han var medlem af Det Etiske Råd fra 2013, først som næstformand og dernæst som formand fra 2016 til 2019. Etiske spørgsmål har optaget Greisen siden ungdommen, hvor hans overvejelser om studievalg også omfattede teologi, men det blev til medicinstudiet og datalogi.

Gorm Greisen har været optaget af fællesskabet, den kristne tro, autonomiens grænser og lægens professionsetik, både som formand for etisk råd og som videnskabsetiker generelt. Den etiske fordring bag klimakrisen og prioritering i sundhedsvæsenet var markante debatområder i Greisens formandsperiode for Det Etiske Råd. Gorm Greisen har også været aktiv i de videnskabsetiske komiteer, og han var formand for den regionale videnskabsetiske komite 1999-2001.

Som leder af Rigshospitalets Neonatal-afdeling og som forsker, professor og forskningsleder på området har Gorm Greisen sat markant aftryk også internationalt med transformativ forskning, der har bedre diagnostik, behandling og prognostik for de tidligt fødte børn.

Gorm Greisen har modtaget en række priser og hædersbevisninger, bl.a.:

• Danin Fondens pris, 1994
• William Ottesens pris, 2007
• Den Centrale Videnskabsetiske komites pris, 2008
• Ridder af Dannebrogordenen, 2014
• Kleins legat, 2017
• European Society of Pediatric’s Prize, 2021
• Æresmedlem af dansk pædiatrisk selskab, 2022
• Top Reviewer Award, 2022

• pædiatri
• neonatal
• neonatologi
• Det Etiske Råd