Grindstedværket (forureningen)

Forureningen er ikke en trussel mod de lokale drikkevandsboringer, da den spreder sig i en anden retning.

Ud over fabriksgrunden, som stadig er i brug, er også Grindsted gamle losseplads stærkt forurenet. Her findes blandt andet omkring 71 tons farmaceutiske stoffer, 24 tons kviksølv og 2,5 tons klorerede opløsningsmidler. Dertil kommer det såkaldte banegravsdepot, hvor der blev deponeret kemikalieaffald fra virksomheden frem til 1962.

Der sker også udsivning til grundvandet fra disse to områder, men denne forurening vurderes ikke at true Grindsted Å. Områderne overvåges fortsat, og der er restriktioner på offentlighedens adgang. Det samme gælder Engsøen i udkanten af byen. Her findes blandt andet store mængder kviksølv i bundsedimentet, hvorfor badning i søen og færdsel på søen er forbudt.

Forureningen har været kendt siden 1970’erne, og der er gennem årene gennemført en del undersøgelser. Herunder også sundhedsundersøgelser af borgere i Grindsted, da der var frygt for en øget forekomst af sygdommene ALS samt prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.

En forskergruppe konkluderede i 2024, at der ikke er tale om en ”uacceptabel sundhedsrisiko” for borgerne. Det forudsætter dog, at de holder sig fra åens vand, fra at bade og fiske i Engsøen samt fra at bruge private boringer til havevanding.

På disse områder er der indført forbud. Myndighederne har også ønsket at få lukket de i byen udbredte private boringer til havevanding, fordi de kan være med til at trække grundvandsforureningen tættere på overfladen og dermed på beboerne.

Udsivningen til åen sker over en strækning på mere end én kilometer. I september 2025 godkendte den ansvarlige myndighed, regionsrådet i Region Midtjylland, en oprensningsplan for det forurenede grundvand.

Planen lægger op til at tage fire metoder i brug samtidig: biologisk rensning af grundvandet, rensning ved tilsætning af jern, som kan fremskynde nedbrydning af de forurenende stoffer, tilbageholdelse af stoffer i grundvandet samt oppumpning og rensning af forurenet grundvand.

Metoderne skal afprøves både i laboratoriet og i feltforsøg, før oprensningen kan sendes i udbud. Det bliver tidligst i 2028. Planen forudsætter i øvrigt statslig finansiering, som endnu ikke er på plads.

Opgaven er i sig selv kompliceret. Den bliver ikke nemmere af, at den skal udføres i et tæt bebygget byområde.

Myndighederne kender ikke omfanget af forureningen på selve fabriksgrunden i detaljer, da virksomheden på stedet fortsat er i drift. En indsats her indgår således ikke i oprensningsplanen.

Grindstedværket er også kilden til en anden generationsforurening i Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet. Her deponerede værket med myndighedernes velsignelse enorme mængder kemikalieaffald i perioden 1957-1973.

• generationsforureninger
• Kærgård Klitplantage – forurening
• Grindstedværket

• Billund kommunes hjemmeside om sagen