Halikarnassos

Ifølge den skriftlige overlevering blev Halikarnassos grundlagt af grækere fra Peloponnes, antageligt omkring 1000 f.v.t. Halikarnassos' første blomstringstid faldt formodentlig i første halvdel af 400-tallet f.v.t. under et karisk dynasti, hvis berømteste medlem var dronning Artemisia 1. I den periode voksede historikeren Herodot op i byen, og rester af bl.a. et enestående jonisk tempel for Apollon på Zephyrion-halvøen og af store klippegrave vidner om et betydeligt kulturelt og økonomisk stade.

Halikarnassos' blomstringsperiode indtrådte ca. 100 år senere, da Mausolos i 377 f.v.t. blev persisk statholder, satrap, over Karien i det sydvestlige Lilleasien og gjorde byen til sin hovedstad. Han lod den nyanlægge med et retvinklet gadenet, som slettede næsten alle spor af den gamle by, og han indkaldte nogle af den græske verdens mest fremragende arkitekter og kunstnere til at udsmykke byen med nye helligdomme og offentlige bygninger. Blandt de mest berømte er Mausolos' palads med en tilhørende hemmelig havn men fremfor alt Mausolos' gravmæle, Mausoleet. Det er muligt, at også det store teater samt dele af den lange imponerende bymur stammer fra denne periode.

Med Alexander den Stores erobring af Halikarnassos i 334 f.v.t. indgik byen i den hellenistiske verdens omskiftelige historie. I en periode var byen under ptolemæerne, og i denne tid opførtes dels et gymnasium (se gymnasion) og en dorisk søjlehal, indviet til Apollon og en af de ptolemæiske konger. Fra 100-tallet f.v.t. stammer formentlig monumentaliseringen af den berømmede Salmakis-kilde, der er identificeret gennem en enestående indskrift.

I romersk tid blev Halikarnassos formentlig ved med at være en driftig by uden dog at nå sin tidligere betydning. Arkæologiske kilder tyder på, at Halikarnassos i senantikken oplevede en vis genopblomstring med flere store luksuriøst udsmykkede huse, en stor nekropol ved Myndosporten samt mindst to store kristne basilikaer.

• Mausoleet i Halikarnassos
• Bodrum