Hans Diderich Brinck-Seidelin

Brinck-Seidelin ankom til Tranquebar i februar 1825. På den tid var kolonien hensygnende, idet handelen og andre aktiviteter var mere eller mindre gået i stå. Han fik dog anlagt en lille fabrik, hvor man prøvede at fremstille tekstiler og garner, men uden dermed at kunne bringe nogen nævneværdig handel i gang. Guvernøren understøttede også varmt planerne om kolonisering af Nicobarøerne langt ude i Det Indiske Ocean, men heller ikke dette lykkedes. Tranquebar var og blev en hensygnende by i 1820’erne under de generelt svigtende konjunkturer.

Kort efter sin ankomst til Tranquebar havde Brinck-Seidelin ellers foreslået en besparelse på koloniens budget, nemlig at reducere de høje omkostninger i forbindelse med betalingen af den årlige tribut (afgift) for at leje Tranquebar-området af den lokale indiske fyrste. Siden 1620 var betalingen sket under afvikling af et omfattende og kostbart ceremoniel, men nu foreslog den nye guvernør at lade pengene overføre uden videre gennem et britisk finanshus i Madras (Chennai). Da fyrsten blankt afviste dette, måtte man resten den danske tid i Tranquebar overholde de bekostelige traditioner.

Brinck-Seidelin var en både kundskabsrig og talentfuld mand, som imidlertid under den herskende stilstand slet ikke kunne finde afløb for sin energi og virketrang – og derfor begyndte at kede sig. En af de yngre embedsmænd på stedet beskrev Brinck-Seidelin som ”frygtet og ilde lidt af alle”, da han var både forfængelig, selvklog og despotisk. Det blev heller ikke bedre af, at han selv plagedes af sit vanskelige væsen.

Til den dårlige stemning i Tranquebar medvirkede desuden, at guvernøren, der var enkemand, fra Danmark havde medbragt en madam Søborg. Hun var officielt hans husholderske, men opførte sig til de øvrige danskeres store utilfredshed som koloniens yderst uelskværdige førstedame.

Der var utvivlsomt ingen, der i Tranquebar begræd det, da Brinck-Seidelin og hans madamme sejlede mod Danmark i maj 1829.

Hans Diderich Brinck-Seidelin genindtrådte i Flådens tjeneste som 50-årig og bestred en række chefposter, indtil han som højt dekoreret viceadmiral lod sig pensionere i 1852.

Syv år senere døde han og blev begravet fra Holmens Kirke.

• Tranquebar
• Nicobarerne
• Englænderkrigene
• danske tropekolonier