Jean-Luc Mélenchon

Faktaboks

Jean-Luc Mélenchon

Født: 19. august 1951, Tanger, Marokko

Jean-Luc Mélenchon er en fransk politiker, der er kendt for sin aktive rolle inden for venstrefløjen. Mélenchon har haft en lang karriere i politik og er blevet en af de mest markante stemmer i fransk politik. Han har været medlem af flere politiske partier gennem årene. Men han er mest kendt for at være medstifter af bevægelsen La France Insoumise, ”det ukuelige Frankrig”, et radikalt venstrefløjsparti, som han stadig er leder af. Mélenchon er kendt for sin skarpe retorik og sin karismatiske, men også kontroversielle personlighed.

Baggrund

Jean-Luc Mélenchon blev født den 19. august 1951 i Tanger, Marokko, men flyttede som ung til Frankrig. Han har en akademisk baggrund inden for filosofi og politisk videnskab og har undervist på universitetet. Mélenchon blev politisk aktiv i 1970'erne og blev medlem af det trotskistiske parti Organisation communiste internationaliste (OCI). Senere blev han medlem af Socialistpartiet (PS), hvor han steg i graderne.

Under præsident François Mitterrand blev han udnævnt til minister for Erhvervsuddannelser, og de næste 14 år beklædte han flere mindre ministerposter. Skønt hans gennemslagskraft blev anerkendt, kunne han ikke nå helt til tops for han var i mindretal i Socialistpartiet.

I 2008 tog Mélenchon konsekvensen, forlod Socialistpartiet og stiftede Le parti de Gauche (Venstrefløjspartiet) med en række andre udbrydere. I 2016 blev Mélenchon stifter og leder af La France Insoumise, der er blevet den stærkeste bevægelse på den franske venstrefløj.

Mélenchons politiske projekt

Jean-Luc Mélenchons politiske projekt er dybt forankret i en venstreorienteret ideologi. Som leder af La France Insoumise er Mélenchon blevet talsmand for en radikal, antikapitalistisk venstrefløj, der kræver større omfordeling af rigdom og mere regulering af økonomien, og som generelt udfordrer den etablerede orden. Mélenchon har også markeret sig som en kritisk stemme imod europæisk integration og har været imod EU's økonomiske politikker og den måde, EU håndterer kriser på. Han har foreslået en genforhandling af EU-traktaterne for at sikre større demokratisk kontrol og større hensyntagen til sociale rettigheder.

Præsidentkandidaturet og valgalliancen

Disse temaer har sikret Mélenchon en betydelig støtte fra især yngre vælgere, og hans retorik og evne til at appellere til folkestemningen har gjort ham til en af de mest indflydelsesrige politikere i Frankrig. Han har været præsidentkandidat tre gange, i 2012 blev han nummer fire i første runde med 11,10 % af stemmerne, i 2017 blev han igen nummer fire med 19,58 % og i 2022 blev han nummer tre med 21,95 %.

Den større støtte til han kandidatur er et udslag af, at han har formået at samle en splittet venstrefløj. Ved valget i 2022 fik de fem andre venstrefløjskandidater (inklusive Socialistpartiets) tilsammen kun knap 10 % af stemmerne. Op til parlamentsvalget i 2022 var Mélenchon hovedarkitekten bag valgalliancen NUPES (Nouvelle Union Populaire Écologique et Sociale), som blev dannet mellem La France Insoumise, Socialistpartiet, Parti Communiste Français og Europe Écologie Les Verts (De Grønne). Med udgangspunkt i valgforbundet fik La France Insoumise valgt 75 repræsentanter af Nationalforsamlingens 577, men denne gang uden Mélenchon, som ikke stillede op.

Mélenchons paradokser

Mélenchon er imidlertid også en kontroversiel politiker. Han er modstander af den nuværende forfatning og dens institutioner, og han sætter konsekvent spørgsmålstegn ved valgresultatets og dermed regeringens legitimitet. Udenrigspolitisk er han forstående over for Bashar al-Assads styre i Syrien og Vladimir Putin i Rusland, og han er ikke tilhænger af sanktioner mod hverken Rusland eller Syrien.

La France Insoumise som bevægelse

Internt er La France Insoumise en bevægelse uden egentlige demokratiske strukturer og praksisser. Medlemmer har ikke stemmeret, ledelsen er ikke på valg, og der er ingen åbne politiske debatter i partiet. Skønt partiets mærkesager er øget borgerinddragelse og en ny forfatning med mere basisdemokrati, dækker dets græsrodsagtige karakter uden klare regler og synlige hierarkier over en rent topstyret organisation.

Dette paradoks har imidlertid ikke skadet Mélenchons indflydelse og popularitet, og han er stadig den centrale figur på den den franske venstrefløj.

Læs mere i Lex

Frankrigs forfatning og politiske system

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Frankrig efter 1945

Jørn Boisen

lektor, ph.d.; Københavns Universitet