John Quincy Adams var en amerikansk politiker og diplomat. Han var USA's sjette præsident fra 1825 til 1829 og søn af præsident John Adams. Efter et uafgjort valg i 1824 udpegede Repræsentanternes Hus ham til præsident, skønt modkandidaten Andrew Jackson havde større folkelig opbakning.
John Quincy Adams indtrådte i 1803 i Senatet som føderalist, men støttede senere den antibritiske politik under præsident Thomas Jefferson. I årene 1794-1817 var han amerikansk diplomat i en række europæiske lande, bl.a. Preussen, Holland, Rusland og Storbritannien.
Som udenrigsminister i 1817-1825 stod Adams bag Monroedoktrinen i 1823.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.