Slaveri er et system, hvor mennesker bliver tvunget til at arbejde uden frihed og uden løn, mens andre tjener penge på deres arbejde eller drager fordel af det på en anden måde. Gennem historien har slaveri antaget forskellige former og omfang, men et fællestræk er, at frie mennesker bliver gjort til en vare, der kan købes og sælges. Da de ikke betragtes som selvstændige borgere, har de ingen juridiske, politiske eller sociale rettigheder. Når den første generation er blevet gjort til slaver, kan denne tilstand gå i arv til deres børn. Slaveri har siden 1948 været forbudt ifølge FN’s menneskerettighedserklæring.
I FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 hedder det: "Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt." Forbuddet er indført i lovgivningen i alle FN’s medlemsstater, men bliver ikke altid overholdt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.