Faktaboks

John Searle

John Rogers Searle

Født
31. juli 1932
Død
17. september 2025

John Searle var en amerikansk filosof, der fra 1959 var professor i filosofi ved University of California i Berkeley.

Searle er især kendt for teorien om talehandlinger, jf. Speech Acts (1969), hvor han viderefører J.L. Austins tanker, og for kritikken af den forestilling om menneskets psyke, der kaldes "stærk AI", jf. kunstig intelligens. Hovedpunktet er, at selvom en maskine kan levere samme output som menneskelig intelligens, beviser det ikke, at maskinen gør det ved hjælp af mentale processer.

Værket Mind, Language and Society (1998) er et opgør med postmodernismens relativering af virkelighedsbegrebet, der har R. Rorty som hovedfigur, og fastholder, hvad Searle kalder "oplysningsvisionen", dvs. at virkeligheden eksisterer uafhængigt af iagttageren, og at vi kan få viden om den.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig