Korbuen i Engum Kirke nordøst for Vejle er udsmykket med kalkmalerier fra perioden ca. 1200-1225. Malerierne forestiller historien om Kain og Abels ofringer. En usædvanlig detalje er, at Kain ofrer til en djævel frem for til en engel, som Abel gør.

Kalkmaleri i Engum Kirke
Af /Trap Danmark.

Kain og Abel er et broderpar i Det Gamle Testamente, sønner af Adam og Eva. I Første Mosebog, kap. 4, fortælles om Kains mord på sin yngre bror Abel. Brodermordet straffes af Gud: Kain forvises til ørkenen, hvor han skal flakke om, dog beskyttet af det særlige kainsmærke.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Kain kommer af hebraisk qayin, der muligvis oprindelig betyder 'smed'. Navnet Abel kommer enten af hebraisk hebel 'vindpust, forgængelighed' eller af assyrisk aplu 'søn'.

De to brødre skildes som hinandens modsætninger. Kain repræsenterer agerdyrkerne, Abel fårehyrderne. Abel er den af Gud (Jahve) velsignede, fordi Gud tager imod offerrøgen fra hans offergave. Kains modtages ikke, og han bliver jaloux, går “med sænket hoved” og slår Abel ihjel. Tilmed prøver han at skjule sin brøde: “Skal jeg vogte min bror?”, svarer han Gud, men Gud kender hans forbrydelse og siger “Din brors blod råber til mig fra jorden”. Alle tre udtryk i citationstegn er siden hen blevet faste udtryk.

Kain bliver bandlyst, en fredløs og flygtning. Men for at han ikke skal blive udsat for blodhævn, sætter Gud et mærke på hans pande. Dette kainsmærke er siden blevet et symbol for forbandelse og udstødthed.

Blandt Kains efterkommere nævnes Tubal-Kain, smedenes stamfader.

Var Kain og Abel tvillinger?

Kalkmaleri i Engum Kirke, der forestiller Abels offer, et lam.

Kalkmaleri i Engum Kirke
Af /Trap Danmark.

Kain blev som nævnt født før Abel, men teksten i Første Mosebog angiver ikke entydigt tidsrummet mellem de to fødsler, og det er muligt, at Kain og Abel skal forestille at være tvillingebrødre.

I verdens mytologier optræder ofte lignende broderpar, der er hinandens modsætninger, fx også de romerske Romulus og Remus. I flere tilfælde ender myternes broderstridigheder med, at den ene slår den anden ihjel, som i tilfældet med Kain og Abel.

Tolkning

Der har gennem historien været mange forskellige tolkninger af, hvorfor Gud behandlede de to brødre og deres ofre forskelligt. Pointen kan imidlertid være, at der ikke er nogen egentlig forklaring, og at Guds udvælgelse er hans egen sag; at der simpelthen er forskel på menneskers vilkår i verden, og at det væsentlige er, hvordan man reagerer på omstændighederne.

I Første Mosebog som helhed indgår fortællingen om Kain og Abel under alle omstændigheder som del af udfoldelsen af de videre konsekvenser af menneskets ulydighed, der begyndte i Edens have.

Kain og Abel i litteraturen

Den koncentrerede fortælling om Kain og Abel har hyppigt inspireret kunsten og litteraturen; i 1900-tallet fx John Steinbecks roman Øst for Paradis.

I dansk litteratur varieres kainfiguren mest omfattende i skikkelser hos Martin A. Hansen, der havde et kæmpemæssigt romanprojekt, han kaldte Kains Alter, som aldrig blev realiseret. Stumper af det indgår imidlertid som dæmoniske situationer i forfatterskabet, og titlen blev brugt som titel på Thorkild Bjørnvigs disputats om Martin A. Hansen fra 1964.

Den svenske forfatter Lars Gyllensten udgav 1963 romanen Kains memoarer om Guds retfærdighed, teodicéproblemet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig