Kain og Abel er et broderpar i Det Gamle Testamente, sønner af Adam og Eva. I Første Mosebog, kap. 4, fortælles om Kains mord på sin yngre bror Abel. Brodermordet straffes af Gud: Kain forvises til ørkenen, hvor han skal flakke om, dog beskyttet af det særlige kainsmærke.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Kain kommer af hebraisk qayin, der muligvis oprindelig betyder 'smed'. Navnet Abel kommer enten af hebraisk hebel 'vindpust, forgængelighed' eller af assyrisk aplu 'søn'.
De to brødre skildes som hinandens modsætninger. Kain repræsenterer agerdyrkerne, Abel fårehyrderne. Abel er den af Gud (Jahve) velsignede, fordi Gud tager imod offerrøgen fra hans offergave. Kains modtages ikke, og han bliver jaloux, går “med sænket hoved” og slår Abel ihjel. Tilmed prøver han at skjule sin brøde: “Skal jeg vogte min bror?”, svarer han Gud, men Gud kender hans forbrydelse og siger “Din brors blod råber til mig fra jorden”. Alle tre udtryk i citationstegn er siden hen blevet faste udtryk.
Kain bliver bandlyst, en fredløs og flygtning. Men for at han ikke skal blive udsat for blodhævn, sætter Gud et mærke på hans pande. Dette kainsmærke er siden blevet et symbol for forbandelse og udstødthed.
Blandt Kains efterkommere nævnes Tubal-Kain, smedenes stamfader.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.