Kirsten Saerens var en dansk skuespiller. Hun blev uddannet på Odense Teater i 1963 og blev efter sin elevtid ansat på teatret. Her medvirkede hun med sit klare, myndige og intelligente spil i landsdelsscenens omfattende og varierede repertoire.
Rollerne strakte sig fra den kvindelige hovedrolle i Jens August Schades Nattens frelse (1965) over titelrollen i Friedrich Schillers Maria Stuart (1968) og Gina i Henrik Ibsens Vildanden (1983). Hun medvirkede også i det nyeste drama, fx Astrid Saalbachs Aske til aske, Støv til støv (1998), Christian Lollikes Undskyld, gamle (2003) og Jonas Gardells Mors vilje ske (2004).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.