Kithnos er en græsk ø i Kykladerne i Det Ægæiske Hav. Øen ligger omkring 100 km sydøst for Athen. Den omfatter et areal på 99 km2 og den har 1568 indbyggere (2021).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Kythnos
Hovedbyen Kithnos (Chora) beliggende centralt på øen er en traditionel kykladeby med små hvidkalkede og sammenbyggede huse. Havnebyen Mérichas på øens vestside har skibsforbindelse til Piræus, Lavrio og omkringliggende øer.
Kithnos er kendt for sine varme og helbredende kilder. Lukningen af øens jernmine i 1940 skabte stor udvandring. I dag ernærer indbyggerne sig ved turisme, fiskeri, landbrug og lidt keramik. I oldtiden var Kithnos kendt for sin administration, der er beskrevet af filosoffen Aristoteles.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.