Kongelunden, 2 km2 stor rekreativ statsskov nær Amagers sydspids 12 km fra Københavns centrum. Den ligger i et fladt, lavt terræn med store drængrøfter langs skovkanten bag et dige og en strandeng mod Køge Bugt. Jordbunden er leret og frugtbar med en rig bundflora. I og omkring skoven er et rigt fugleliv. Kongelunden er domineret af løvtræer, især eg; dens rektangulære afgrænsning, rette stier og to asfaltveje i midten afspejler det planlagte anlæg. 1818-45 blev den tilplantet af Landhusholdningsselskabet på et overdrev for at skaffe gavntræ til det skovløse Amager. Frederik 6. støttede projektet, heraf navnet. 1841-1920 tjente skoven som kongeligt fasaneri. Som følge af en folketingsbeslutning fra 1989 om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet af 100 år søges Kongelundens areal tredoblet ved en omfattende skovrejsning mod nord og syd hovedsagelig med løvtræer.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.