Faktaboks

Konstantin Fehrenbach

egentlig Constantin Fehrenbach

Født
11. januar 1852, Wellendingen i Storhertugdømmet Baden, nu i Baden-Württemberg
Død
26. marts 1926, Freiburg im Breisgau
Konstantin Fehrenbach fotograferet i 1925 som fraktionsleder for det katolske parti Zentrum i Rigsdagen.
Konstantin Fehrenbach i 1925.
Af /Ritzau/Scanpix.

Konstantin Fehrenbach var en tysk advokat og politiker, der blev rigskansler fra 1920 til 2021 i begyndelsen af Weimarrepublikkens tid.

Fehrenbach havde været medlem af landdagen i Baden, inden han fra 1903 var rigsdagsdeputeret for det katolske parti Zentrum. Han blev præsident for Rigsdagen i 1918 og for den nyvalgte Nationalforsamling i 1919.

Som rigskansler for en borgerlig mindretalsregering i perioden 1920-1921 søgte han forgæves at opnå et kompromis i konflikten om de tyske krigsskadeserstatningsbetalinger til de allierede efter 1. Verdenskrig. I marts 1924 blev han fraktionsleder for Zentrum i Rigsdagen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig