Kyrillos af Jerusalem, ca. 315-387, præst i Jerusalem, fra 350 biskop. Kyrillos tabte magtkampen 358-378 med biskoppen i det nærliggende Caesarea Maritima og var i denne periode afsat tre gange, sidste gang i eksil 367-378. Ved 1. Konstantinopel-koncil i 381 var han som biskop af Jerusalem en af de ledende i gennemførelsen af den nikænske, antiarianske teologi, efter hvilken Kristus er af samme væsen som Gud Fader. Kyrillos' berømmelse skyldes de taler (katekeser), han holdt før og efter den årlige dåb i påsken i Gravkirken, som stod færdig i 330'erne; den sten, der var væltet fra Jesu grav, lå der endnu ifølge Kyrillos, og for ham var det nærliggende Golgata med det i hans levetid fundne kors et vidnesbyrd om Jesu opstandelse.