Faktaboks

Lone Bastholm
Født
11. september 1934, Qaqortoq

Lone Bastholm er en dansk teaterinstruktør, skuespilchef og kulturredaktør, der er uddannet skuespiller på Odense Teater i 1963.

Lone Bastholms karriere

Efter et par år på Odense Teater debuterede Lone Bastholm som instruktør med Bjørg Viks Fem kvinder på Odense Teater (1976). Herefter fulgte flere kvindepolitiske forestillinger, bl.a. Margareta Garpe og Suzanne Ostens Jøsses, piger – befrielsen er nærAarhus Teater (1978).

1978-1986 var hun skuespilchef på Det Kongelige Teater. 1980-1994 var Lone Bastholm gift med Per Olov Enquist, af hvem hun instruerede Til Fædra på Det Kongelige Teater (1980) (TV2/Sverige 1981) og den franske udgave af Fra regnormenes liv, Les Serpents de Pluie på Théâtre de la Madeleine i Paris (1984).

I perioden 1988-1993 var Lone Bastholm programchef for fiktion på TV 2, 1993-2000 som kulturredaktør.

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig