Louis Antoine Léon Saint-Just, 25.8.1767-28.7.1794, fransk politiker. Saint-Just blev i 1792 valgt ind i Nationalkonventet, hvor han sluttede sig til Montagnen og var nær ven med Robespierre. Han agiterede for kongens henrettelse og medvirkede ved Girondens fald i 1793. Saint-Just blev optaget i Velfærdsudvalget og var medansvarlig for både hébertisternes og dantonisternes fald i foråret 1794. Som kommissær ved Rhin- og Nordarméen udviste han glimrende organisatoriske evner. Med sit skrift Fragments sur les institutions républicaines (1800) agiterede han for en utopisk republik præget af strenge dyder. Under det stormfulde møde i Nationalkonventet 27.7.1794 forhindredes han i at tale og blev revet med i Robespierres fald; Saint-Just blev henrettet dagen efter.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.