Louise var dansk og norsk dronning fra 1746. Hun var datter af den senere George 2. af Storbritannien og blev i 1743 gift med kronprins Frederik (5.). Parret fik fire børn, heriblandt den senere Christian 7.
Efter Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 blev pietismens greb om samfundslivet opgivet, og kongeparret opnåede stor popularitet. Med sit ligefremme væsen, sin godgørenhed og sin for samtiden usædvanlige vilje til at lære sig dansk medvirkede Louise stærkt hertil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.