Luce Irigaray er en belgisk psykoanalytiker og feministisk filosof.
Hun var oprindelig inspireret af Jacques Lacan, men da hun i bogen Speculum de l'autre femme (1974, 'Den anden kvindes spekulum') skarpt kritiserede det patriarkalske grundlag for også psykoanalysens teori og organisation, mistede hun sin stilling ved Lacans institut på Vincennes-universitetet i Paris.
Siden har hun i en række bøger analyseret den patriarkalske kulturs fornægtelse af kvinder og deres indbyrdes forhold og søgt at bestemme, hvad hun betragter som kvinders eget verbale og kropslige sprog.
Et eksempel er Et l'une ne bouge pas sans l'autre (1979, dansk titel Og den ene bevæger sig ikke uden den anden, 1985), som udfolder dette kvindesprog i form af en datters lyriske monolog til sin mor.
I Ethique de la difference sexuelle (1984, Kønsforskellens etik) analyserede hun kønsmodsætningen som det grundlæggende udtryk for menneskets forhold til den fremmede, og den etik, forholdet må bygge på.
Irigaray har selv sørget for, at hendes arbejder er tilgængelige også for ikke fransklæsende ved at udgive sine Key writings på engelsk (2004) opdelt i en række sektioner og forsynet med hendes egne reflekterende indledninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.