Mette Frederiksen

Mette Frederiksen har en masteruddannelse i Afrikastudier og er bachelor i administration og samfundsfag. Hun er født og opvokset i Aalborg i en familie, hvor faren var typograf og moren pædagog. Hun tog sin bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet, mens masteruddannelsen er fra Københavns Universitet.

Som fjortenårig meldte hun sig i 1992 ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). I 2000 blev hun opstillet som folketingskandidat i Københavns Amtskreds.

Ved folketingsvalget i 2001 opnåede Mette Frederiksen valg til Folketinget. Trods sin unge alder gjorde hun hurtigt karriere på Christiansborg. I 2005 blev hun socialordfører, og 2005-2011 var hun næstformand i folketingsgruppen.

Ministerkarrieren blev påbegyndt i Helle Thorning-Schmidts regering 2011-2015, hvor Mette Frederiksen fra den 3. oktober 2011 beklædte posten som beskæftigelsesminister, inden hun den 10. oktober 2014 efter en ministerrokade blev udnævnt til justitsminister. Den post havde hun frem til regeringen gik af efter folketingsvalget i juni 2015.

Som beskæftigelsesminister kom hun i vælten med et lovkompleks, som afskaffede starthjælpen til indvandrere, men også ophævede det såkaldte kontanthjælpsloft.

Samtidig stillede hun som beskæftigelsesminister lovforslaget, der indskrænkede retten til og fordelene ved efterløn voldsomt. Hun og Socialdemokratiet var imod loven, der var forhandlet på plads under den tidligere regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister med De Radikales støtte. Men forslaget var efter krav fra De Radikale blevet en del af regeringsgrundlaget for Helle Thorning-Schmidts regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Trods en fremgang på ét mandat måtte Socialdemokratiet notere en lille vælgermæssig tilbagegang ved valget den 5. juni 2019. Men vejen til statsministerposten og en socialdemokratisk mindretalsregering blev skabt af bred fremgang for rød blok som helhed. Personligt fik Mette Frederiksen et meget flot valg. Hun stillede for første gang op i Nordjyllands Storkreds og blev med 43.489 stemmer valgets topscorer – en fremgang på næsten 20.000 stemmer i forhold til valget i 2015, hvor hun stillede op i Københavns Omegns Storkreds.

Da den socialdemokratiske mindretalsregering blev dannet efter valget den 5. juni 2019, blev hun Danmarks anden kvindelige statsminister og den yngste statsminister nogensinde.

Der går en direkte linje mellem indskrænkningerne i efterlønnen og Mette Frederiksens tanker om differentieret pensionsalder, som hun og Socialdemokratiet præsenterede i optakten til valgkampen i 2019, og som hendes regering fra 2019 arbejdede på at indfri. Det førte til loven om tidlig pension – også kaldet Arne-pension – der trådte i kraft den 1. januar 2022.

Den differentierede pensionsalder var allerede en del af den ændring af partiets politik, som Mette Frederiksen forberedte i oppositionsperioden 2015-2019 som oplæg til at styrke Socialdemokratiets vælgerappel. Hovedingredienserne i denne nye politik bestod af en skærpet velfærdsprofil og en opstrammet miljø- og klimaprofil, opbakning til en stram indvandrings- og udlændingepolitik og et mindre engagement i EU.

Det var ligeledes som element i denne politiske drejning, at Mette Frederiksen ved regeringsovertagelsen gennemførte en markant styrkelse af det politiske embedsapparat som en markering af, at regeringen mente det alvorligt med, at der skulle ske politiske forandringer. I det første år sad hendes personlige rådgiver Martin Rossen i en koordinerende kernefunktion, som han i juni 2020 forlod til fordel for et chefjob på Danfoss.

I den første regeringsperiode havde Mette Frederiksen fokus på det nationale og mindre på Danmarks internationale politik og ikke mindst EU-politik. Det stod i kontrast til hendes forgænger på formandsposten i Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt, og til det standpunkt Mette Frederiksen senere kom til at indtage.

Som statsminister blev Mette Frederiksens ledelse udsat for en særlig hård prøvelse under udbruddet af den globale coronapandemi, som i foråret 2020 også ramte Danmark. Mette Frederiksen viste umiddelbart stor handlekraft med en omfattende nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner.

Hun fremtrådte som en samlende national og politisk skikkelse, og det kvitterede vælgerne for ved i opinionsmålinger at give stor fremgang til Socialdemokratiet og opbakning til Mette Frederiksens krisehåndtering. Med tiden lød der stadig kraftigere kritik af, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad inddrog Folketingets øvrige partier i krisepolitikken, og at den ikke i tilstrækkelig grad viste solidaritet med og ydede hjælp til andre, bl.a. EU-lande, der var meget hårdere ramte af corona.

I forbindelse med håndteringen af coronapandemien skabte særlig minksagen en del strid. Regeringen traf den 3. november 2020 beslutning om at aflive alle danske mink. Beslutningen blev begrundet med frygten for, at smitten med virus fra mink ville true folkesundheden, og at nye mutationer kunne reducere effekten af de vacciner mod COVID-19, som var under udvikling. Beslutningen udløste en statslig kompensation til minkavlerne og relaterede erhverv. Det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen, da den blev taget. Den blev først efterfølgende sikret af et flertal i Folketinget.

Den hårde tone ved krisehåndteringen af minksagen blev kritiseret, da det kom frem, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, havde sendt nogle barske sms'er til andre embedsfolk for at få placeret ansvaret et andet sted end i Statsministeriet. Mette Frederiksens svar var: “Lev med det”, en formulering, hun senere har beklaget. Forløbet førte til nedsættelse af en granskningskommission. Minksagen førte til kritik af en række embedsmænd, og Radikale Venstre drog i juni 2022 den konklusion, at statsministeren burde udskrive valg senest fra begyndelsen af det nye folketingsår. Folketingsvalg 2022 blev derfor af Mette Frederiksen udskrevet til afholdelse den 1. november 2022.

I februar 2022 var Ukraine blevet angrebet af Rusland. Mette Frederiksen støttede fra starten af krigen Ukraine økonomisk og verbalt. Danmark har i europæisk perspektiv været i front i forhold til at støtte Ukraine, og Mette Frederiksen har opbygget en tæt alliance til Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

De nye sikkerhedspolitiske og økonomiske udfordringer, som krigen i Ukraine førte med sig, betød, at der var behov for at se på dansk sikkerhedspolitik, og det lykkedes for regeringen at få etableret et såkaldt nationalt kompromis om sikkerhedspolitikken støttet af et bredt flertal i Folketinget. Det betød en markant stigning i forsvarsbudgettet, og at der skulle udskrives en folkeafstemning om ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Folkeafstemningen den 1. juni 2022 viste et klart ja for afskaffelsen af forbeholdet.

Op til valget i 2022 meldte Mette Frederiksen ud, at hun ønskede at danne en bred regering hen over midten efter valget, hvis det blev muligt. Valget i 2022 gav en lille fremgang til Socialdemokratiet, der vandt to mandater. Efter en lang forhandlingsrunde dannede Mette Frederiksen en regering med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (SVM-regeringen). Regeringen havde 89 mandater bag sig. Socialdemokratiet og Venstre havde kun en gang tidligere (fra 1978-1979) dannet regering sammen, men det havde ikke været en succes, derfor var det overraskende, at de forsøgte igen.

SVM-regeringen ønskede at styrke de offentlige finanser og at skabe større arbejdsudbud. Som et middel til at opnå dette afskaffede de store bededag som helligdag fra 1. januar 2024, hvilket skabte stor utilfredshed i det socialdemokratiske bagland og i fagbevægelsen.

I den anden regeringsperiode blev Mette Frederiksen mere internationalt orienteret, og hvor hun i den første periode havde tilhørt den såkaldte sparebande i EU, gik hun nu ind for, at EU's langtidsbudget kunne sættes op; ikke mindst for at kunne give støtte til Ukraine.

I juni 2023 vedtog et bredt folketingsflertal et historisk løft af forsvaret for perioden 2024-2033. Der skal indkøbes nyt materiel til alle værn. Som en delaftale til forsvarsforliget blev der indført fuld ligestilling i værnepligten, så kvinder skulle indkaldes på lige fod med mænd fra 2027. Det er senere fremrykket til 2025.

Donald Trumps overtagelse af præsidentembedet i USA har gjort den sikkerhedspolitiske situation mere usikker og øget presset på alle NATO-landene i forhold til øget oprustning. I 2025 præsenterede Mette Frederiksen en forsvarsoprustning på 50 mia. gennem en ny accelerationsfond med ordene: “køb, køb, køb”. En politik som kan lade sig gøre, fordi den danske økonomi er stærk.

Mette Frederiksen har på alle sine ministerposter ønsket at have kontrol med sit område og forsøgt at begrænse embedsmændenes magt ved at slå fast, at det er politikeren, der bestemmer. Hun har således styrket den politiske rådgivning, og som statsminister styrket ministeriets styrende rolle. Statsministeriets voksende betydning er sket over en længere periode, men er blevet forstærket under Mette Frederiksens ledelse; det har fået kritikere til at anklage hende for magtfuldkommenhed.

I Mette Frederiksen første regeringsperiode udtalte den amerikanske præsident Donald Trump, at han ville købe Grønland. Mette Frederiksens svar var, at det var en absurd ide, hvilket fik Trump til at aflyse et planlagt besøg i Danmark.

Efter Donald Trump var valgt til en ny periode i 2025, blev hans ønsker om at annektere Grønland mere eksplicitte og hyppigt gentaget. Det har skabt uro omkring rigsfællesskabet og dets fremtid, men regeringen har tilkendegivet, at man bakker op om Grønlands ret til selvbestemmelse og sagt fra overfor USA's tilkendegivelser om annektering.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte den 22. november 2024, at hun er udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. Hun er således den første socialdemokratiske statsminister, der har modtaget en dansk orden. Det skete, efter at Socialdemokratiet tidligere samme år ændrede sin hidtidige principielle holdning til ordener fra nej tak til ja tak.

Mette Frederiksen modtog Nina Bang-prisen i 2002, Peter Sabroe-prisen i 2008 og Ting-Prisen i både 2012 og 2020.

Hun er desuden medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004).

• Socialdemokratiet
• statsministre i Danmark
• folketingsvalg 2022
• regeringen i Danmark

• Statsministeriets oversigt over Regeringen Mette Frederiksen I
• Statsministeriets oversigt over Regeringen Mette Frederiksen II