Nahman fra Breslau, Rabbi Nachman, 1772-1810, ukrainsk-jødisk hasidisk leder, mystiker og fortæller. Nahmans messianske prætentioner førte til strid med andre hasidiske ledere (se hasidisme), som han adskilte sig fra ved sin bevidsthed om Guds fravær fra verden. Nahmans historier, størstedelen på hebraisk og nedskrevet af hans elev Nathan Sternhartz, er en blanding af mytisk, folkloristisk og selvbiografisk stof, fortalt med den hensigt at vække mennesket til at tjene Gud og forberede Messias' komme. Hovedtemaet er kampen for at forløse verden fra det onde, folket Israel fra eksil og sætte mennesket fri. Hans tilhængere, der betragtede ham som en inkarnation af Messias, valgte ikke en ny leder efter hans død, og de venter stadig på hans tilbagekomst.
Det sker
Menneskeskabte klimaforandringer
Vi har kurs mod en global temperaturstigning på 2,5 grader i gennemsnit, viser ny klimarapport fra FN. Det er tidligere blevet vurderet, at det vil få ødelæggende konsekvenser, hvis temperaturen stiger over 1,5 grader.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er den demokratiske kandidat til borgmesterposten i New York City og favorit til at vinde valget. Hvis Mamdani bliver valgt, bliver han den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i New York.
Anne Mette Hansen
Landsholdstruppen til VM i håndbold for kvinder er netop blevet offentliggjort. Anne Mette Hansen, som i mange år har været et stort navn i europæisk håndbold, er blandt de 16 navne, der går på banen for Danmark, når VM bliver afholdt i december.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.