Narvaflodens afvandingsområde.
Den estiske Hermannsborg (til venstre) og den russiske fæstning Ivangorod på hver sin side af Narvafloden. Da borgene blev bygget, markerede de grænsen mellem Livland og Rusland.

Narva er en flod, der i hele sit løb danner grænse mellem Estland og Rusland. Floden er 77 km lang og løber fra Peipussøen til Finske Bugt.

Faktaboks

Etymologi

Forskere har forsøgt af aflede navnet fra germanske, norrøne, finske, russiske og vepsiske ord uden at nå til enighed.

Også kendt som

tidligere på russisk og tysk også Narova henholdsvis Narowa (mens byen hedder Narva eller Narwa på disse sprog), på tysk også Narve

Ved byerne Narva og Ivangorod, der ligger på hver sin side af grænsen, er floden siden 1956 opdæmmet for at drive et vandkraftværk, der nu står på den russiske side af floden. På den estiske side af floden ligger ved mundingen den lille by Narva-Jõesuu (på tysk Hungerburg), der siden slutningen af 1800-tallet har tjent som badeby.

Afvandingsområde

På trods af sin beskedne længde transporterer Narvafloden mere vand end alle andre floder i Estland. Det skyldes dens meget store afvandingsområde, der strækker sig helt til Letland og Hviderusland. Flere floder munder ud i Peipussøen, men da de har deres egne navne, bliver der til Narvafloden kun 77 km længde, men meget vand.

Grænsen

Fra 1920 til 1945 var Narva ikke en grænseflod, eftersom den estisk-russiske grænse forløb ca. 10 km længere østpå. Ifølge den estisk-russiske grænsetraktat fra 2014 skal grænsen ved floden ændres nogle steder (fx fra bredden til flodens midte), men da traktaten endnu (2025) ikke er ratificeret, gælder den nuværende kontrollinje indtil videre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig