De Nysibiriske Øer er en russisk øgruppe nord for Sibirien; de dækker et areal på i alt 38.000 km2. Øerne danner grænse mellem Laptevhavet og Det Østsibiriske Hav.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Novosibirskije Ostrova (på russisk)
De Nysibiriske Øer er lave og består af aflejringer, som flere steder ligger oven på gammel is. Området er arktisk med permafrost og tundravegetation. De gennemsnitlige temperaturer er −32 °C i februar og 2 °C i juli. Der er ingen fast beboelse, men øerne besøges af sibiriske jægere og rummer videnskabelige stationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.