Oskar Kokoschka

Inspireret af van Goghs og Munchs ekspressionisme brød Kokoschka med jugendstilen, og han udviklede et særegent formsprog, der byggede på en udtryksfuldt deformerende bearbejdelse af motivet. Han var især optaget af at male portrætter, hvori han ikke søgte ydre portrætlighed, men analyserede de afbildedes psyke.

I de dybdeborende portrætter nærlæste han fysiognomierne med en intim pågåenhed, og ofte fokuserede han på de afbildedes hænder, fx portrættet af Adolf Loos (1909, Neue Nationalgalerie, Berlin).

I årene før 1. Verdenskrig levede Kokoschka sammen med Alma Mahler-Werfel (1879-1964), og mange billeder fra denne tid, fx Vindbruden (1914; Kunstmuseum, Basel) beskriver hans spændingsfyldte kærlighedsforhold til den legendariske femme fatale.

Under krigen blev han hårdt såret, hvilket forstærkede angst- og lidelsesfyldte aspekter af tilværelsen i hans kunst. Han var professor ved Kunstakademiet i Dresden i årene fra 1919 til 1924.

Efter en række urolige rejseår slog Oskar Kokoschka sig 1931 ned i Wien, hvor han boede, indtil de politiske ændringer i Tyskland og Østrig drev ham på flugt, først til Prag, dernæst til Storbritannien og endelig til Schweiz, hvor han bosatte sig 1953.

Som elev ved kunsthåndværkerskolen i Wien fik Oskar Kokoschka i 1909 opført sit drama Mörder, Hoffnung der Frauen i fri luft på en fakkelbelyst scene. Stykket fremstillede en sadomasochistisk kønskamp. Dialogen bestod af poetiske fragmenter, skrig og stønnen, ledsaget af primitive musikinstrumenter. På skuespillernes kroppe havde Kokoschka tegnet nervetråde, så det virkede, som var de gennemlyst af røntgenstråler. Opførelsen vakte skandale, og Kokoschka måtte forlade skolen, men i dag anses stykket for at være det første ekspressionistiske drama. Kampen mellem kønnene og synet på kvinden som destruktiv kraft er også temaer i Hiob (1917) og Orpheus und Eurydice (1918), som inspirerede de senere dadaister.

• østrigsk billedkunst
• ekspressionisme
• jugendstil