Rethimno

Den venetianske Loggia er en repræsentativ bygning i centrum af den gamle bydel, der blev opført i 1500-tallet efter tegninger af den italienske arkitekt Michele Sanmicheli. Den velbevarede bygning er opført over en rektangulær grundstruktur med tre portaler på siderne.

Loggia fungerede oprindeligt som mødested for den venetianske overklasse. Senere under osmannerne blev den ombygget til moske. Loggia var over en længere årrække hjemsted for Rethimnos arkæologiske samlinger.

I dag rummer bygningen et kvalificeret salgssted for kopier af antikke genstande samt publikationer om arkæologiske udgravninger og fund.

Rimondi-fontænen er ligeledes centralt beliggende. Fontænen blev konstrueret i 1626 af byens venetianske guvernør Alvise Rimondi, for at lede frisk vand fra det nærliggende bjergmassiv Vrysinas til Rethimnos befolkning og fontænen dækkede en stor del af byens vandbehov. Raimondi-fontænen er udsmykket med fire korintiske søjler, hvorimellem der strømmer vand fra tre åbninger, der er udformet som løvehoveder ned i opsamlingsbassiner nedenfor.

Rethimno har universitet, domkirke og arkæologisk museum og er i stigende omfang præget af og afhængig af turisme.

Det Arkæologiske Museum i Rethimno (Archaiologiko Mouseío Rethýmnou) blev grundlagt i 1887. Samlingen har ført en omskiftelig tilværelse i forskellige venetianske bygninger. Oprindeligt var samlingen placeret i den venetianske Loggia.

I 1991 blev den flyttet til fæstningen, Fortezza, for endelig i 2015 at blive midlertidigt anbragt i den tidligere klosterkirke San Francesco fra midten af 1400-tallet i hjertet af den gamle bydel. Her befinder samlingen sig i dag og afventer det nye, moderne arkæologiske museum i Rethimno, der er under planlægning.

Den omfattende samling rummer genstande, der hovedsageligt stammer fra fundsteder i regionalenheden Rethimno. Det handler om genstande fra neolitikum og tidlig minoiske tid, hovedsageligt fade, værktøj og statuetter fra hellige huler, fx hulen i Melidoni. Desuden genstande fra mellemminoisk tid fra de arkæologiske udgravninger ved Monastiraki og området omkring Apodoulou.

Omfangsrige fund fra den senminoiske tid stammer hovedsageligt fra den store gravplads Armani og steder som Pangalochori, blandt andet kobberværktøj, våben, hjelm, keramik, smykker og seglsten. Desuden findes lerstatuetter, blandt andet den berømte gudinde med løftede arme fra Pangalochori.

Endelig findes genstande fra den geometriske og arkaiske periode blandt andet fra bystaten Eleftherna samt genstande fra hellenistisk og romersk tid fra Argyroupoli, det tidligere antikke Lappa, blandt andet romerske olielamper, indskrifter og skulpturer.

Uden for den gamle bydel med snævre gader findes moderne og travle forretningskvarterer, men kun beskeden industri og håndværk. Øst for den gamle venetianske havn findes en stor, moderne bystrand med omfattende beboelsesblokke og turisthoteller. Fra den nye havnekaj er der direkte og daglig færgeforbindelse til Piræus.