Robert Wilson

Theater of Images blev betegnelsen for de formstærke, stramt fabulerende, langsomme billedsuiter. Deafman Glance fra 1970 blev med sin skarpt sansende, minimalistiske surrealisme Robert Wilsons internationale gennembrud, og Einstein on the Beach, skabt i 1976 sammen med Philip Glass, blev et nøgleværk for samtiden.

Fra visionære storskalaforestillinger med amatører og dansere som den 12 timer lange The Life and Times of Joseph Stalin, der ved gæstespillet på Det Ny Teater i 1973 fik folk til at udvandre, eller the CIVIL warS, skabt i seks forskellige lande i perioden 1982-1984, bevægede billedmagikeren Wilson sig ind i hjertet af det europæiske teater med iscenesættelser af alt fra William Shakespeare til Richard Wagner samt musicals som The Black Rider (1990, dansk 1998) og Woyzeck (2000, begge Betty Nansen Teatret), skabt i samarbejde med Tom Waits, samt Arne Jacobsen-hyldesten The White Town (2002, Bellevue).

I sine forestillinger brugte Robert Wilson ofte lyset som bærende element i strenge, geometriske og voldsomt skønhedsskabende former, der ofte gjorde hans forestillinger mere æstetisk delikate end egentligt dramatiske.

Sideløbende med teatret arbejdede Robert Wilson med at iscenesætte museers rum og samlinger, i Danmark i form af udstillingen Anna didn't come home that night (Kunstindustrimuseet, 2000).

Robert Wilson modtog Reumert-Prisen for Årets scenograf i 2001 og Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 1999.

• performance
• teater i USA