Sankt Lukasgildet

Lukasgildet havde til formål at beskytte malernes rettigheder, regulere adgangen til faget og sikre en vis standard i arbejdet. Medlemskab var ofte nødvendigt for at kunne udøve og sælge sit arbejde lovligt i byerne. Gildet fastsatte regler for uddannelse af lærlinge, for kvaliteten af de materialer, der måtte bruges, og for, hvem der havde ret til at producere bestemte typer kunst. Det gav også malerne et stærkt socialt og økonomisk netværk, som kunne støtte medlemmer i sygdom eller alderdom.

I Antwerpen blev Sankt Lukasgildet i løbet af 1400- til 1600-tallet et af de største og mest magtfulde i Europa. Det samlede ikke kun malere, men også billedhuggere, guldsmede, trykkere og andre kunsthåndværkere, og det spillede en central rolle i organiseringen af byens kunstmarked.

I Nederlandene blev Lukasgilderne først vigtige i 1600-tallet, hvor kunstproduktionen var flyttet fra Flandern mod nord, hvor mange Lukasgilder nu oprettedes i f.eks. Delft, Leiden, Haarlem og Amsterdam. Her fungerede gildet både som en kvalitetssikring og som en måde at skabe fællesskab mellem byens mange malere, der producerede til et voksende marked af borgere og samlere.

• hollandsk billedkunst