Saqqaq-kulturen

Kort over bosættelserne fra 2500 f.v.t. til 1500 e.v.t. De to tidligste kulturer, Saqqaq og Independence 1, ses som hhv. lys og mørk aftegning på kortet øverst til venstre.

Efter Den Store Danske Encyklopædi.

Licens: Begrænset anvendelse

Saqqaq-kulturen var den første og længstvarende bosættelse i Grønland. Det anslås, at Saqqaq beboede landet i årene 2.400-700 f.v.t.

Faktaboks

Etymologi: Kulturen er opkaldt af arkæologen Jørgen Meldgaard efter arkæologiske fund gjort ved bygden Saqqaq i Disko Bugt.

Saqqaq-folket kom fra Canada til Vestgrønland ved at krydse Nares Strædet. Herfra bredte saqqaq sig ned langs Grønlands vestkyst, ned omkring sydspidsen og langt op ad østkysten. Deres talrige bosættelser efterlod spor i landskabet i form af bopladser, redskaber og jagtudstyr.

Kulturen strakte sig over et stort geografisk område og en usædvanlig lang tidshorisont, men kulturen synes alligevel at have været forholdsvis ensartet og konservativ.

Kulturen Saqqaq eksisterede i Grønland parallelt med kulturen Independence I.

En palæo-inuitkultur

Saqqaq-kulturen hører under de kulturer, der kaldes palæo-inuit. Denne periode omfatter de tidligste indvandringer af rensdyrjægere og sælfangere fra Arktisk Canada til Grønland. Perioden udgøres af de tre kulturer Saqqaq, Independence I og Dorset. Fund fra palæo-inuitkulturer er dateret fra ca. 2500 f.v.t. til ca. 1350 e.v.t.

Fund fra saqqaq

Redskaber af stenarten killiaq udformet i saqqaq-kulturen. Killiaq er en finkornet vulkansk bjergart, som findes på Nuussuaq og på en lille ø i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt).

Redskaber, saqqaq

Af M. Sørensen/ResearchGate.

Licens: CC BY NC SA 4.0

De fleste fund fra kulturen saqqaq er gjort ved Disko Bugt og området omkring Sisimiut, hvor større koncentrationer af bosættelser er registrerede.

Jagtredskaber og fangstdyr

De første 800 år af kulturen er bedst belyst gennem arkæologiske levn, mens der efter 1600 f.v.t. ses ændringer i valg af råmaterialer, valg af fangstdyr og dermed også ændringer i formen på jagtredskaberne. Fundene viser gradvis udvikling i både redskaber og jagtstrategier, fx i udnyttelsen af rensdyr, sæler og moskusokse.

Sten var det foretrukne råmateriale til jagtredskaber. Særligt blev kiselskifer (kaldet killiaq), agat og kvarts benyttet. Jagtredskaberne talte våbenspidser, lanser, ende- og sideskrabere samt stikler. Dertil fandt man økseblade og knivblade også af sten.

Mænd og kvinder i kildematerialet

Da det biologiske kildemateriale er ujævnt bevaret, betyder det, at mænds jagtredskaber dominerer billedet, mens kvinder, børn og ældre er mindre synlige i arkæologien – dette præger vores forståelse af kulturens sociale dynamikker.

Bopladserne Qeqertasussuk og Qajaa

De mest detaljerede arkæologiske indblik får vi fra de to bopladser Qeqertasussuk og Qajaa, hvor permafrosne jordlag har bevaret redskaber af både ben, tand, tak og drivtømmer – materialer, der normalt ville være naturligt nedbrudte. Her er fundet harpunhoveder, skafter, synåle, skeer, skåle, samt simple trommer.

Fra Qajaa stammer også de ældst bevarede dele af kajakker (se qajaq) og menneskeknogler i Grønland, hvilket giver et unikt indblik i kulturens teknologi, fangstmetoder og livsvilkår.

Saqqaqs boliger

Saqqaq-folket benyttede sig af runde teltboliger, der om vinteren havde en stenplatform til at sove på og et ildsted i teltets midtergang. I de varmere måneder beboede de lignende telte, dog med ildstedet udenfor teltdugen.

Kulturens tidlige periode er kendetegnet ved stensatte ildsteder med kogesten i. Fra ca. 1.500 f.v.t. begynder Saqqaq-folket at fremstille små, runde fedtstenslamper og fedtstenskar (som gryder).

Kulturens afslutning

Efter omkring 1.700 års tilstedeværelse forsvandt Saqqaq-folket fra Grønland. Da det skete på samme tidspunkt som klimaforandringer i landet, forstås det i dag som, at disse havde væsentlige konsekvenser for dyrenes og dermed menneskenes tilstedeværelse i landet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Grønlands forhistorie

Asta Mønsted

Ph.d.; Københavns Universitet