Faktaboks

Sara Omar
Født
21. august 1986, Sulaymaniyah, Kurdistan
Af /Ritzau Scanpix.

Sara Omar er en dansk-kurdisk forfatter og debattør. Hun debuterede i 2017 med romanen, Dødevaskeren. Romanen vandt Læsernes Bogpris 2018. Debuten blev i 2019 fulgt op af romanen Skyggedanseren. Romanen blev i 2020 tildelt De Gyldne Laurbær.

Både Dødevaskeren og Skyggedanseren beretter om den unge kurdiske pige, Frmesk, der ankommer til Danmark som flytning. Begge romaner er inspireret af mange skæbner, og begge er oversat til bl.a. norsk, svensk, serbisk, makedonsk og fransk.

Dødevaskeren

Titlen Dødevaskeren titel henviser til hovedpersonens mormor, som vaskede de dræbte kvinder i Irakisk Kurdistan. Frmesks moder bringer den lille pige til sine forældre for at forhindre, at hun bliver omskåret. Morfaren er en af forfatterskabets ganske få positive mandeskikkelser; han er verdsligt dannet og har et bibliotek.

Skyggedanseren

Hvor Dødevaskeren beskriver pigens udsatte opvækst i Kurdistan, har Skyggedanseren fokus på den unge kvindes flygtningetilværelse i Danmark. Fælles for begge romaner er kritikken af sexisme, misogyni, incest og en lang række patriarkalske undertrykkelsesmønstre. Især fylder beskrivelserne af den udbredte sociale kontrol og dens destruktive konsekvenser.

De udsatte piger

Frmesk er fra fødslen særligt udsat, fordi hun har en lys stribe i sit hår. På trods af bedsteforældrenes beskyttelse udsættes hun for mange trængsler og misbrug. Misbruget af kvinder og børn fremstilles som systematisk og dybt kulturelt rodfæstet.

Overgrebene er således kun ét symptom på en patriarkalsk kultur, der systematisk undertrykker og ødelægger unge piger og kvinder. I Skyggedanseren lider hele Frmesks familie under en voldelig fader.

Flugt fra vold og traumer

Romanen beskriver den unge kvindes dramatiske, smertefyldte flugt fra familiens tvang og hendes udvikling frem mod en identitet som digter. Samtidig er hun tynget af de alvorlige traumer fra barndommen, som skriveprocessen fremstår som en bearbejdning af.

Omars socialrealistiske og samfundskritiske fortællestil er lettilgængelig, sansemættet, detaljerig, dramatisk og effektfuld. Den rummer brutale beskrivelser af vold, tortur og mord.

Romanernes budskab løber som en rød tråd gennem fortællingerne. At et fristed for kvinderne i den kurdiske by, et badehus, brændes ned, symboliserer de generelt ødelæggende forhold for kvinderne.

At blive en skyggedanser

Trods de udpenslede beskrivelser af patriarkatets uhyrligheder ender romanerne ikke uden håb. Frmesks kamp mod traumerne gør hende til en ”skyggedanser”, men mod slutningen anes der bogstaveligt en lys for enden af tunnelen. Den nyudsprungne digter står til sidst på en lyrikscene i Oxford og modtager publikums hyldest:

Hun var en kvinde i en lille plet af lys i et endeløst mørke. Skyggen krøb ind i hende. Lagde sig til rette under hendes hud. Hendes indre forvandlede sig til væske og løb ud gennem hendes øjne. Hun anede ikke, hvor turen skulle ende, men den begyndte her. Og det eneste, hun vidste med sikkerhed, var, at hun var færdig med at kravle og lade sig tvinge i knæ. Hun løftede hovedet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig