Skotlands historie 1707-1999

Kongefællesskabet nødvendiggjorde en tilnærmelse mellem de to lande, og med usikkerheden om den engelske arvefølge (se Act of Settlement) var grunden lagt til skabelsen af Storbritannien. Englænderne frygtede igen at se Skotland som springbræt for en katolsk modreformation, mens skotterne på deres side erkendte de handelsmæssige fordele ved en nærmere tilknytning til England. Unionen havde dog længe karakter af et fornuftsægteskab. Unionstraktaten tog således alene sigte på en politisk integration (dvs. opløsningen af det skotske parlament), mens kirken og det juridiske system forblev uantastet. Nederlaget ved Culloden i 1746 markerede afslutningen på klanerne som magtfaktor, men åbnede samtidig for muligheden for, at Skotland kunne indgå som en mere ligeberettiget partner i unionen.

Afsmitningen fra England blev nu mærkbar inden for alle dele af samfundslivet. Indførelsen af foderplanten turnips sikrede et væsentlig højere foldudbytte, der gav basis for en udvidelse af den lukrative kødkvægeksport. Omvendt betød markedskræfternes indtog i højlandet en massiv overgang til fåreavl og en affolkning af det gamle klanområde. Skotterne fik adgang til verdensmarkedet, og infrastrukturen blev udbygget. Et omfattende kanalbyggeri bandt fra slutningen af 1700-tallet landet sammen, og med jernbanens indtog i 1830'erne kunne selv afsidesliggende egne tage del i den økonomiske udvikling. Handelen var først centreret omkring kolonialvarer som tobak og bomuld, men med de store forekomster af jern og kul skete der hurtigt en forskydning i retning af sværindustri og skibsbygning omkring Glasgow og ved Clyde River.

Den skotske repræsentation i det engelske underhus var længe helt domineret af frihandelstilhængere, hvilket fra midten af 1870'erne førte til stadig dårligere konkurrencevilkår for landbruget. Byerne kunne længe opsuge den overskydende arbejdskraft, men den ensidige satsning på en omkostningstung sværindustri gjorde økonomien meget sårbar over for konjunkturudsving.

Svigtende afsætningsmuligheder førte i 1930'erne til en stadig dybere industrikrise med akut bolignød og massearbejdsløshed til følge. Forsøg på at skabe en bredere erhvervsprofil var uden større succes, og fra midten af 1950'erne foregik der reelt en afindustrialisering af Skotland. De store strukturproblemer, som fulgte i kølvandet på nedlæggelserne af kul- og stålindustrien, betød samtidig, at en fuldstændig adskillelse fra England længe opfattedes som økonomisk urealistisk.

Nationalistpartiet Scottish National Party (SNP) blev grundlagt i 1934, men det parlamentariske gennembrud måtte vente til opdagelsen af olieforekomsterne ud for Skotlands østkyst i 1970'erne. Med sine ca. 30% af stemmerne pressede SNP nu på for en større lydhørhed over for skotske interesser, en selvstændig skatteudskrivning og et eget parlament.

Forslaget om en uddelegering af magten blev dog først vedtaget ved folkeafstemningen i 1997, på 700-årsdagen for sejren ved Stirling. I den nye forfatning bevarede parlamentet i London (Westminster) kontrollen med blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens lokalparlamentet i Edinburgh (Holyrood) overtog kompetencerne til at lovgive på en lang række områder med relevans for Skotland. Det nye parlament trådte sammen den 1. juli 1999.

• Skotland generelt
• Skotlands forhistorie
• Skotlands regenter
• Skotlands historie indtil 1707
• Skotlands historie efter 1999