Skovmagt

Den politiske kritik, der kommer til udtryk i Skovmagts udtalelser og aktiviteter, bærer præg af ønsker om en anderledes infrastrukturplanlægning med henvisning til igangværende klima- og biodiversitetskriser. Derudover fremstår Skovmagts kritik også som udtryk for systemkritiske og antikapitalistiske positioner, hvilket historisk har været en udbredt tendens hos dele af miljø- og klimabevægelsen i Danmark og internationalt. Blandt de slagord, som Skovmagt bruger, er: ’’Bevar naturen – bekæmp kapitalismen’’, ’’Bevar og beskyt skoven – stop Kalundborgmotorvejen’’ og ’’Moratorium mod al motorvejsbebyggelse nu!’’. Gruppens æstetik er kendetegnet ved en udbredt brug af især sortrøde faner, der kan forbindes med venstreorienterede, anarkistiske og syndikalistiske politiske positioner.

Centralt i Skovmagts kritik er, at udvidelsen af motorvejen vil tilgodese multinationale virksomheder som Novo Nordisk og Maersk. Novo Nordisk har et stort produktionsanlæg i Kalundborg, og Maersk har en terminal på Kalundborg Havn. Havnen er den ene af to dybvandshavne på Sjælland og har en dybde på 15 meter og en strategisk vigtig placering tæt på indgangen til Østersøen. Samtidig er Kalundborg Havn Sjællands eneste NATO-havn og har på den måde også en militærstrategisk betydning, som udvidelsen af motorvejen måske også kan ses i lyset af. Motorvejen vil kunne forbinde produktions- og transportfaciliteter i Nordvestsjælland med økonomiske aktiviteter i København.

Skovmagts politiske kritik fremstår ikke som centreret om natur alene, men har også et centralt socialt element. Det kommer bl.a. til udtryk med en formulering som: ’’Vi nægter at tillade, at denne motorvej bliver bygget til fordel for virksomheder som Maersk, der muliggør folkedrab! Frigør Palæstina’’. Dette er samtidig et eksempel på en udbredt international tendens til overlap mellem miljøbevægelsen, klimabevægelsen og Palæstina-solidaritetsbevægelsen, der bedst er eksemplificeret med den svenske klimaretfærdighedsaktivist Greta Thunbergs udtalelser og aktiviteter.

Skovmagts besættelse har modtaget støtte fra andre dele af en bredere miljøbevægelse i Danmark. Danmarks ældste miljøorganisation, Miljøbevægelsen NOAH, der har en tradition for modstand mod udvidelse af motorveje i Danmark, besøgte skovbesættelsen og udtrykte deres støtte i den skriftlige erklæring Kalundborg Motorvej: NOAH bakker op om skovbesættelse (august 2025). Extinction Rebellion Danmark delte Skovmagts indhold på sociale medier med opfordring til at deltage i skovbesættelse. Forskere og akademikere fra Scientist Rebellion Denmark besøgte blokaden og deltog sammen med aktivister og andre tilstedeværende i at dokumentere og observere arter i skoven for at skabe opmærksomhed om skovbesættelsen og de miljømæssige konsekvenser af motorvejsbyggeriet. I forbindelse med Scientist Rebellion Denmarks besøg påpegede de natur-, miljø- og klimapolitisk aktive forskere og akademikere også de økonomiske interesser bag udvidelsen af vejen. Den Grønne Ungdomsbevægelse besøgte skovbesættelsen i solidaritet med den. Aktive i Den Grønne Ungdomsbevægelse opfordrede i forbindelse med rydningen af protesten den 10. oktober 2025 til at besøge skovbesættelsen og støtte aktivisterne med mad, vand, aktioner og ved at filme politiet.

Protester mod udvidelse af motorveje har historisk været en mærkesag for dele af miljø- og klimabevægelsen. Gode eksempler er modstanden mod det store europæiske infrastrukturprojekt Scandinavian Link i Norden i 1990’erne og britiske protester mod udvidelser af veje, motorveje og lufthavne i 1990’erne. Et andet godt eksempel er den danske organisation Jyder Mod Overflødige Motorvejes protestaktiviteter, der også involverede en skovbesættelse. I et forsøg på at bekæmpe motorvejen mellem Herning og Århus holdt Jyder Mod Overflødige Motorveje i 2002 et skovområde ved Lyngbygård Å, et tilløb til Århus Å, besat i 131 dage.

Et internationalt eksempel på miljø- og klimapolitiske besættelser af skove er de fem besættelser af Hambach-skoven i Tyskland i perioden 2012-2020 som en del af modstanden mod udvidelsen af Tagebau-Hambach-kulminen. Blandt de længstvarende træbesættelser er den amerikanske aktivist Julia Butterfly Hills besættelse af et ca. 1.000 år gammelt rødtræ (Sequoia sempervirens) i Californien. Hill boede i træet i 738 dage (1997-1999) for at forhindre, at det blev fældet, og blev undervejs støttet af den netværksorganiserede miljøgruppe Earth First!