Straffrihedsgrundene i Straffeloven omfatter hhv. subjektive og objektive grunde samt de tilfælde, hvor der foreligger såkaldt materiel atypicitet.

Subjektive grunde

Subjektive straffrihedsgrunde vedrører gerningsmandens person og omfatter navnlig ung alder, idet handlinger, der er begået af børn under 15 år, ikke straffes, jf. Straffeloven § 15, og psykisk unormalitet, idet gerningsmanden ikke i gerningsøjeblikket må have været utilregnelig, jf. Straffeloven § 16.

Objektive grunde

Objektive straffrihedsgrunde omfatter en række omstændigheder ved selve forbrydelsen, der kan bevirke straffrihed.

Nødværge, nødret og samtykke kan medføre, at en ellers strafbar handling alligevel ikke kan straffes.

Materiel atypicitet

Endelig kan der foreligge materiel atypicitet, hvorved forstås tilfælde, hvor gerningsindholdet for så vidt er realiseret med den fornødne tilregnelse, men hvor handlingen er af en helt anden beskaffenhed end den, lovgiver har villet kriminalisere.

Fx er der sket frifindelse for brugstyveri af en bil i tilfælde, hvor en hjemmeboende søn uden tilladelse har lånt sine forældres bil, som han i andre tilfælde har måttet låne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig