Faktaboks

Valdemar Rørdam
Født
23. september 1872, Dalby
Død
13. juli 1946, København
Valdemar Rørdam. Fotografi fra ca. 1920.
Af .

Valdemar Rørdam var en dansk forfatter. Med sin national-konservative holdning søgte han tilbage mod det, han så som traditionens truede værdier. Dette udtrykte han med stor sprogbeherskelse, men indimellem også patetisk og pompøst.

I sprog og holdning står Rørdam først og fremmest i gæld til nationalromantikken, hvis stil og genrer han genoptog.

Valdemar Rørdams forfatterskab

Gennem talrige digte, dramaer og versromaner hyldede han det nordiske og det danske, folkets historiske arv, folkekarakteren og værdier som slægt, ære og kraft. Titler som Bjovulf (1899), Dansk Tunge (1901), Hjemme i Sønderjylland (1919) og Sangen om Danmark (1923) vidner om Valdemar Rørdams foretrukne motiver, men også naturlyrik og kærlighedsdigte fandt plads i hans produktion.

Den nationale lyrik

Valdemar Rørdams nationale lyrik vandt stor udbredelse under Besættelsens alsang, ikke mindst Danmark i tusend Aar (1917).

Hans udprægede national-konservative holdning gik hånd i hånd med en radikal antikommunisme, og da Tyskland i 1941 angreb Sovjetunionen, endte Valdemar Rørdams besyngelse af den heroiske kamp og hans syn på krigen som renser og styrker, jf. Krigen og Duerne (1915), med en fatal støtte til Adolfs Hitlers angrebspolitik bl.a. i digtet Så kom den Dag som vi har ventet længe (1941).

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

skrev Peter Kühn-Nielsen

Hvilke følger fik offentliggørelsen af digtet 'Så kom ....' ?

Artiklen kunne godt nævne, at han 1939-46 (separeret fra sin kone 1940) boede hos familien Swane på Malergården i Plejerup, hvor man i dag kan besøge hans lille lejlighed i huset. Sympatiserede Sigurd Swane mon med hans nationalkonservative og antikommunistiske holdning ?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig