Vestindisk Handelsselskab var et privilegeret handelskompagni, som blev oprettet i 1778 for at udnytte de særdeles gunstige konjunkturer for neutral dansk søfart og handel under Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Men med fredens komme fire-fem år senere måtte selskabet træde i likvidation og lukkede i 1785.

Faktaboks

Også kendt som

Det Kongelige Danske Vestindiske Handelsselskab

God indtjening for neutrale under krigen

Vestindisk Pakhus blev opført af Vestindisk Handelsselskab på kajen ved Københavns Toldbod og rummede først og fremmest store mængder kaffebønner.
Foto: 2009

Under Den amerikanske Uafhængighedskrig 1778-1783 var der en ekstremt høj efterspørgsel på neutralt ejede varer og neutral tonnage både i og uden for Europa. For at udnytte højkonjunkturen bedst muligt besluttede det neutrale Danmark atter at oprette halvstatslige handelskompagnier, idet staten gav dem meget gunstige privilegier og omfattende startkapital i form af rentefrie lån, og desuden stillede regeringen skibe og andre faciliteter til rådighed for tre nye foretagender. Det drejede sig om Vestindisk Handelsselskab (oprettet 1778), Østersøisk-guineisk Handelsselskab (1781) og Handels- og Kanalkompagniet (1782).

Endnu en fordel for de tre krigstidskompagnier var, at deres direktioner domineredes af centraladministrationens allerhøjst rangerende finansembedsmænd, hvoriblandt var H.C. Schimmelmann og Ernst Schimmelmann. Med udsigt til gode fortjenester på den ene side havde de høje herrer investeret store summer af deres egne penge i handelsselskaberne, som de på den anden side i kraft af deres offentlige embeder kunne begunstige på forskellig vis.

Vestindisk Handelsselskabs privilegier og aktiviteter

Aktiebrev i Vestindisk Handelsselskab, lydende på 100 rigsdaler og udstedt til den københavnske storkøbmand Niels Ryberg. Dokumentet er underskrevet af selskabets fem direktører, hvoriblandt Ryberg selv, og af administrator Conrad Hauser. Ved selskabets opløsning og aktiens indløsning er underskrifterne streget ud.
Datering: 1778-1783.

Handelen på Vestindien blev anset som den mest indbringende overhovedet, så derfor underskrev kongen allerede den 11. maj 1778 oktrojen (privilegiebrevet) for Vestindisk Handelsselskab. Den tillod selskabet at handle overalt i Europa og på oversøiske pladser, men lige fra starten koncentrerede selskabet sig om import af vestindiske kaffebønner, først og fremmest fra de franske øer i Vestindien. På kaffehandelen fik Vestindisk Handelsselskab en monopolistisk stilling i Danmark, men ved siden af importerede selskabet også mindre mængder råsukker og tobak. Endnu en indkomstkilde var forpagtningen af dobbeltmonarkiets indtægter af told og konsumtion (forbrug) af netop kaffe.

Ydermere var foretagendet begunstiget ved på gunstige vilkår at forpagte tolden på Sankt Thomas og Sankt Jan, hvortil det eksporterede en ikke ringe mængde europæiske varer. Selvom Vestindisk Handelsselskab ikke fik monopol på vestindiehandelen, var dets aktiviteter så profitable, at selskabet fik et årligt overskud på 1 million rigsdaler i regnskabsåret 1781-1782. Det år importerede man 2.300 tons kaffe, som man netto tjente 352.000 rigsdaler på.

Til at opbevare de store mængder kaffebønner, som Vestindisk Handelsselskab hjemførte, lod selskabet arkitekten C.F. Harsdorff tegne og opføre Vestindisk Pakhus 1779-1781. Den store kompakte rødstensbygning i otte etager med den høje hejsekvist knejser den dag i dag på kajen nær Amalienborg.

Fredskrisen

I løbet af sommeren 1782 var krigens højkonjunktur ved at ebbe ud. Handelsselskabets store varelagre både på Sankt Thomas og i København mindskedes voldsomt i værdi, og de internationale fragtrater raslede ned. I denne situation, som fortvivlede ejerne, prøvede Vestindisk Handelsselskab at sende handelsekspeditioner til Tranquebar og andre handelspladser i Asien. Men disse langvarige rejser og handel på det fremmedartede marked i Østen var selskabet slet ikke gearet til, og resultatet blev meget store tab.

Handelsselskabet nedlagdes

Selvom staten støttede med markante kreditter og eksportstøtte, kunne Vestindisk Handelsselskab ikke reddes, og de stadige likviditetsproblemer voksede sig efterhånden faretruende store. I 1784 havde selskabet gæld på ca. 1,5 millioner rigsdaler og en aktiekapital på samme størrelse. Året efter endte det med, at staten, som selv var storaktionær i foretagendet, følte sig forpligtet til at indløse de private aktier til parikurs, selvom markedskursen på det tidspunkt kun var en fjerdedel så høj.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig