Østersøisk-guineisk Handelsselskab var et privilegeret handelskompagni, som blev oprettet i 1781 for at udnytte de særdeles gunstige konjunkturer for neutral dansk søfart og handel under Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Med fredens hurtige komme måtte selskabet dog træde i likvidation og blev lukket i 1787.

Faktaboks

Også kendt som

Det Kongelige Danske Østersøiske og Guineiske Handelsselskab

Gunstige krigskonjunkturer

Under Den amerikanske Uafhængighedskrig 1778-1783 var konjunkturerne for handel og søfart under det neutrale Dannebrog ekstremt gunstige. Derfor greb den danske stat til det prøvede middel at oprette halvstatslige handelskompagnier og give dem profitable arbejdsvilkår i form af gunstige lån og faciliteter. Det var også en stor fordel for kompagnierne, at centraladministrationens ledende mænd personligt investerede i selskaberne og endda trådte til som direktører. Dette gjaldt for alle de tre krigskompagnier, der var tale om: Vestindisk Handelsselskab (oprettet 1778), Østersøisk-guineisk Handelsselskab (1781) og Handels- og Kanalkompagniet (1782).

Oprettelsen af handelsselskabet

Ved Kvæsthusbroen i København opførte Østersøisk-guineisk Handelsselskab to store pakhuse til opbevaring af såvel varer til eksport som importeret gods. I dag er de bygget sammen ved hjælp af en mellembygning og huser Admiral Hotel.

Foto: 2017

Staten tog i 1781 initiativ til oprettelsen af Østersøisk-guineisk Handelsselskab for dels at skaffe Danmark størst mulig andel af handelen mellem Østersøen og Vesteuropa dels at drive slavehandel fra Afrika til Vestindien.

Den kongelige oktroj (privilegiebrev) af 5. juli 1781 gav på den ene side Østersøisk-guineisk Handelsselskab de sædvanlige begunstigelser for et halvoffentligt handelsselskab, fx toldfrihed. På den anden side forpligtedes selskabet til at tilvejebringe et stort oplag af korn i hovedstaden på mindst 300.000 tønder ved hver vinters begyndelse. Kornet skulle importeres fra Østersøens store kornudskibningshavne, især i Polen og de baltiske stater. I det hele taget ønskede myndighederne at gøre København til et centrum for den omfattende internationale østersøhandel med eksport af råvarer som tømmer, jern og korn.

Oktrojen gav Østersøisk-guineisk Handelsselskab eneret på dansk slavehandel over Atlanten, men etablissementerne i Guinea (beliggende på Vestafrikas kyst i det nuværende Ghana) forblev i statens eje. Desuden forventedes selskabet at drive handel og søfart direkte mellem Danmark og Dansk Vestindien.

Ved Østersøisk-guineisk Handelsselskabs oprettelse lod staten det overtage pakhuse og havneanlæg på Københavns toldbodkaj, hvor bl.a. Den Kongelige Grønlandske Handel havde haft sæde indtil da. Blandt bygningerne var de stadig bevarede Gule Pakhus og Blå Pakhus, og desuden lod selskabet selv bygge de to store kornmagasiner, som nu er sammenbyggede og huser Admiral Hotel. Desuden overdrog staten 37 skibe til Østersøisk-guineisk Handelsselskab og indskød ikke mindst en meget væsentlig del af aktiekapitalen på hele 3 millioner rigsdaler.

Handelsselskabets aktiviteter

Så længe krigen varede, det vil i realiteten sige til sommeren 1782, tjente handelsselskabet gode penge.

I løbet af dets første to år havde foretagendet således et overskud på næsten 1 million rigsdaler. I dets første tre år tilsammen udsendte Østersøisk-guineisk Handelsselskab 31 slaveekspeditioner ad trekantruten og ti rejser direkte fra Danmark til Vestindien. Således tog skibene i alt lidt over 10.000 slavegjorte afrikanere ombord. Derimod blev det i de følgende tre efterkrigsår kun til fem direkte farter og slet ingen slavefarter. Også på selskabets værft var der heftig aktivitet, idet man i krigsårene byggede mindst ni skibe, men derefter kun fire.

Blandt handelsfolkene på guineakysten var overkøbmand Ludvig Ferdinand Rømer, og en af slaveskibskaptajnerne var Jens Jensen Berg.

Nedtur i efterkrigsårene

Fredskrisen i 1783 ramte både dansk erhvervsliv og Østersøisk-guineisk Handelsselskab meget hårdt. Man måtte indskrænke aktiviteterne væsentligt på grund af faldende afsætningspriser og reduceret efterspørgsel, og aktiebeholdningen blev mindsket med en tredjedel, idet staten indløste sine mange aktier.

Både regeringen og de private investorer ønskede, at selskabet skulle fortsætte. Men på trods af det, var de internationale konjunkturer blevet så ugunstige, at Østersøisk-guineisk Handelsselskab i 1787 blev tvunget til at opgive sit stærkt skrantende virke. Kongen overtog generøst de resterende aktier og selskabets skibe, tømmeroplag, pakhuse og øvrige faciliteter.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig