Staten tog i 1781 initiativ til oprettelsen af Østersøisk-guineisk Handelsselskab for dels at skaffe Danmark størst mulig andel af handelen mellem Østersøen og Vesteuropa dels at drive slavehandel fra Afrika til Vestindien.
Den kongelige oktroj (privilegiebrev) af 5. juli 1781 gav på den ene side Østersøisk-guineisk Handelsselskab de sædvanlige begunstigelser for et halvoffentligt handelsselskab, fx toldfrihed. På den anden side forpligtedes selskabet til at tilvejebringe et stort oplag af korn i hovedstaden på mindst 300.000 tønder ved hver vinters begyndelse. Kornet skulle importeres fra Østersøens store kornudskibningshavne, især i Polen og de baltiske stater. I det hele taget ønskede myndighederne at gøre København til et centrum for den omfattende internationale østersøhandel med eksport af råvarer som tømmer, jern og korn.
Oktrojen gav Østersøisk-guineisk Handelsselskab eneret på dansk slavehandel over Atlanten, men etablissementerne i Guinea (beliggende på Vestafrikas kyst i det nuværende Ghana) forblev i statens eje. Desuden forventedes selskabet at drive handel og søfart direkte mellem Danmark og Dansk Vestindien.
Ved Østersøisk-guineisk Handelsselskabs oprettelse lod staten det overtage pakhuse og havneanlæg på Københavns toldbodkaj, hvor bl.a. Den Kongelige Grønlandske Handel havde haft sæde indtil da. Blandt bygningerne var de stadig bevarede Gule Pakhus og Blå Pakhus, og desuden lod selskabet selv bygge de to store kornmagasiner, som nu er sammenbyggede og huser Admiral Hotel. Desuden overdrog staten 37 skibe til Østersøisk-guineisk Handelsselskab og indskød ikke mindst en meget væsentlig del af aktiekapitalen på hele 3 millioner rigsdaler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.