Viken var i middelalderen en betegnelse for de norske landskaber omkring Oslofjorden og Skagerrak; ordet viking er måske afledt deraf.
I tidlig middelalder var Vikens småkonger i lange perioder underlagt dansk overhøjhed, og først fra midten af 1000-tallet blev området varigt indlemmet i det norske rige. I århundrederne fra ca. 1250 betegnede Viken det nordlige Bohuslän, og så sent som i 1700-tallet blev Bohusläns kystområder kaldt "Vigsiden".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.