Walter Scott

Walter Scott blev født i Edinburgh, hvor han også studerede. Han kom i lære på sin fars sagførerkontor og blev med tiden jurist og dommer. Som toårig havde han haft polio, hvilket gav ham et bevægelseshandicap livet igennem. Han giftede sig i 1797 med Charlotte Carpenter, som kom fra en fransk royal slægt. De fik fem børn.

I 1809 var Scott med til at grundlægge The Quarterly Review, der blev et indflydelsesrigt litterært tidsskrift af konservativ observans. 1811 købte han den lille herregård Abbotsford, som han indrettede i pseudomiddelalderlig stil, men med alle moderne bekvemmeligheder. Da et forlag, han var medejer af, gik fallit i 1826 med en kæmpegæld, følte han sig imidlertid personlig forpligtet til at betale.

I kraft af de store indtægter fra romanerne lykkedes det; men den enorme arbejdsindsats skadede hans helbred, og den forcerede produktion gavnede ikke kvaliteten af de sidste romaner.

Scott interesserede sig tidligt for litteratur og folkeminder og var med til at introducere tysk Sturm und Drang i Storbritannien, bl.a. med William and Helen (1796), en oversættelse af G.A. Bürgers ballade "Lenore". 1802-03 udgav han Minstrelsy of the Scottish Border, et hovedværk i europæisk balladeforskning og samtidig et digterværk, idet han bearbejdede og redigerede det omfattende autentiske materiale, som værket bygger på. The Lay of the Last Minstrel (1805) er den første og bedste af flere romantiske versfortællinger.

De foregår ofte i middelalderen, og der lægges mere vægt på atmosfære — ofte skrækromantisk som i Marmion (1808, dansk 1824) — end på historisk nøjagtighed. Digtene blev meget populære og inspirerede bl.a. Byron, der efter Scotts eget udsagn kom til at overgå ham i denne genre.

I erkendelse af egne digteriske begrænsninger gik Scott over til prosa og skrev fra 1814 til sin død en række historiske romaner. Blandt de kendteste er Waverley (1814, dansk samme titel 1826), Guy Mannering (1815, dansk Guy Mannering eller Stjernetyderen, 1823), Rob Roy (1817, dansk Røde Robin, 1821), The Antiquary (1816, dansk Oldgranskeren, 1824), The Heart of Midlothian (1818, dansk Midlothians Hjerte, 1822), Ivanhoe (1819, dansk 1822) og The Bride of Lammermoor (1819, dansk Bruden fra Lammermoor (1819, dansk 1823),

Karakteristisk for Scotts romaner er anvendelsen af et stort persongalleri med repræsentanter fra alle samfundslag og naturen som baggrund for handlingen, ofte med symbolsk betydning som i Waverley, hvor en af de skotske Stuart-tilhængere vil skyde en ørn for at vise, hvad han vil gøre ved englænderne, men rammer forbi.

Blandt en hel del filmatiseringer kan følgende fremhæves: Stumfilmen The Bride of Lammermoor, 1909, instrueret af Stuart Blackton og kun bevaret i fragmenter. Stumfilmen Rob Roy, 1922, instrueret af W.P. Kellino og med David Hawthorne i hovedrollen. Musikfilmen The Lady of the Lake, 1928, instrueret af James. A. Fitzpatrick.

Ivanhoe, 1952, instrueret af Richard Thorpe og med Robert Taylor, Elisabeth Taylor og Joan Fontaine i større roller. Dette er den nu klassiske filmindspilning, men adskillige andre Ivanhoe-filmatiseringer forefindes, bl.a. en tv-serie med Roger Moore (1958) og en tv-film med Anthony Andrews (1982).

• Storbritanniens litteratur
• romantik
• Ivanhoe