anatomisk teater

Inden det første anatomiske teater blev opført i København, foregik den praktiske anatomiske undervisning så vidt vides i kapellet tilhørende Vor Frue Kirke ved siden af universitetets bygninger.

I 1589 indrettede professor i medicin ved Københavns Universitet Anders Christensen (1551-1606) et anatomisk teater i gården til sin professorbolig. Det var et mindre amfiteater, hvor han underviste de studerende i anatomi og holdt dissektionsøvelser sammen med dem. Idéen afspejlede udviklingen i udlandet, og teatret blev også konstrueret på samme måde, som dem, der kendes fra andre europæiske lande fra samme periode.

Det bedre borgerskab i København blev imidlertid forargede over, at man dissekerede døde menneskers kroppe, og allerede året efter i 1590 måtte undervisningen i “demonstrativ anatomi” indstilles på grund af klager. Lidt over et halvt århundrede senere var stemningen vendt, og studiet af anatomien var nu blevet et tilløbsstykke. I 1644 udpegede kongen et auditorium i universitetets sydfløj, hvor der skulle indrettes et anatomisk teater. Det nye lokale fik en kongeloge, hvorfra kongen i selskab med personer fra hoffet selv kunne overvære en dissektion.

Den første, der afholdt offentlige dissektioner, var lægen Simon Pauli (1603-1680) i perioden 1644-48. Simon Paulli ydede desuden flere personlige bidrag til teatrets samling: et mandeskelet, et kvindeskelet og skeletter tilhørende forskellige dyr. Den berømte videnskabsmand Niels Stensen underviste i perioden 1672-74.

I lægen Thomas Bartholins bog om Anatomihuset i København fra 1662, Anatomicæ Domus Hafniensis, er der en beskrivelse af teatrets opbygning og indretning. Teatret havde et præparatorium, hvor prosektor og hans medhjælpere klargjorde ligene på et aflangt drejebord. Ved siden af var der et køkken med kamin og en stor kobberkedel, hvor knoglerne kunne koges, så de blev fri for kød. Selve teatret var et firkantet rum med fire rækker af bænke, der hævede sig amfiteatralsk og med træsæder, der kunne klappes op og ned. Midt i teatret stod et bord, hvorpå ligene blev vist frem og dissekeret samtidig med, at der på latin blev undervist i anatomi. Kongelogen befandt sig i overetagen. Der findes desuden flere samtidige afbildninger af teaterbygningen.

Teatrets forelæsninger var i 1600-tallet åbne for samtlige af universitetets studerende og undervisere, også dem fra andre fakulteter end det medicinske. På de forreste bænkerækker sad professorer, medicinske doktorer og æresgæster (honoratiores). Den brede offentlighed havde i princippet også adgang, men det krævede, at de i forvejen henvendte sig til professoren og købte et adgangstegn, hvis de ville deltage i en forelæsning. Ikke alle fik adgang, fx var det den almindelige holdning på universitetet, at børn og "den almindelige profane hob" ikke skulle have lov til at deltage.

Tilvejebringelse af lig til undervisning i anatomi har fra renæssancen og frem til nutiden været et problem i varierende omfang. I 1645 befalede Christian 4., at ligene fra hængte forbrydere hurtigst muligt skulle sendes til København, så universitetet kunne få gavn af dem.

Der var desuden, frem til sammenlægningen af lægestudiet og Det Kongelige Kirurgiske Akademi i 1838, kamp mellem universitetet og kirurgerne om adgang til lig. Særligt efter oprettelsen af Det Kongelige Kirurgiske Akademi i 1728, men også før, mens undervisningen af kirurgerne foregik i deres private amfiteatre eller lokalerne i Admiralgade. I 1740 blev det efter en langvarig strid bestemt, at kirurgerne og universitetet på skift skulle modtage et lig. Kunstakademiet var i en periode også interesseret i at modtage lig til deres anatomiundervisning, men et reskript fra 1836 klargjorde, at det havde de ikke ret til.

• anatomi
• medicinens historie
• obduktion